Georgia Timmermann
Ikke kun fordi jeg har været igennem utrolig meget i livet. Jeg troede, at mine ”uheld” toppede, da min mor døde og finanskrisen kom, men de værste år af mit liv kom først efter. Corona isolerede mig på en ”positiv” måde, så jeg kunne gemme mig bag min ”ikke lyst”. Da vi så blev sat fri fra corona, havde jeg endnu sværere ved at komme ud i verden igen. I næsten 2 år var jeg mere sammen med heste end mennesker. Jeg forlod stort set aldrig matriklen. Jeg blev ved med at miste mennesker omkring mig alt for tidligt. Min naivitet og troen på det bedste i mennesker gjorde heller ikke livet nemmere. Kriser og penge får ofte det værste frem i folk. Jeg havde allerede mærket i min opvækst, hvad ondskab kan gøre mod mennesker. Jeg oplevede i en ung alder, hvordan folk vendte ryggen til min mor og far, trampede på dem, når de lå mest nede. Og hvordan de slikkede røv, når der var noget, som de ville have af mor og far.
Heldigvis har jeg aldrig mistet lysten til at træne, blive bedre til at tilride og uddanne heste. Jeg har aldrig mistet lysten til at lære fra mig til dem, som vil lære. Og det har fået mig langt i sporten og hesteverdenen.
Hvordan jeg fik så lysten tilbage til stævner i 2023? = I got back MY FREEDOM. Jeg brugte blokere- og pause-knappen. Når du rider stævne, skal du ikke blot kunne agere med dine heste, men også være på en opvarmning fyldt med andre ryttere på deres heste, deres forældre og trænere. Du skal sørge for der er plads til andre samtidig med, at du skal give dine heste en god oplevelse. Du skal lægge øjne og øre til meget og stadig holde fokus på at præstere på banen, så din heste trives i stævnemiljøet. Hvad du eller andre gør ved dine unge heste, husker de evigt.
Om jeg en dag vil skrive om de sidste 15 år af mit liv...hvad jeg mener med frihed...måske... måske ikke. Det vil blive en overraskende bestseller…
For mig betyder det meget, at jeg kan komme til et stævne med mine heste og give hestene den oplevelse, som hestene fortjener. At deltage med 4 heste kræver utrolig megen pakning, træning og forberedelse år før til de er klar til at gå baner. Det er jo os mennesker, som siger, at vi skal ride på dem, så fortjener de også tryghed i de handlinger, som vi udsætter dem for.
Træningen inden handler meget at holde dem sunde og raske, happy og motiveret. De skal også holdes stærke, så vi træner 5 dage før 1-2 gange styrketræning/smidighed i starten af uge via dressur/bomdressur. Resten af ugen lydighed/ridelighed ved at ride meget temposkift/bomtræning. Og mange skridtpauser mellem træningssektionerne, så du op til et stævne ikke gør musklerne ømme.
Da vejret mandag formiddag var super, valgte vi at ride lidt små springbaner udenfor matriklen inden Hjallerup. Hestene var lidt oppe at køre – nyt sted – mange spring – stort område - meget at kigge på. Det hjalp hestene til at slappe mere af i Hjallerup, nu når de lige havde været ude at køre.
Tirsdag aften kørte jeg afsted mod Hjallerup. Samlede min stævnegroom op og lod mit team blive hjemme og passe de andre heste i stalden. Jeg havde pakket til 4 heste og 2 mennesker. Hestene var vasket og poleret – klar til at shine på banerne og nemme at polere for min stævnegroom Malene.
Prisen på et stævne for 2 personer og 4 heste i Hjallerup
Når du uddanner heste fra rå 3 års til at kunne gå stævner som 5 års og opefter skal du regne med, at det koster meget arbejde og mange ture ud i det blå. Heste kræver gentagelser og tid til at få tillid og mange kilometer i benene. De skal vænne sig til at sove ude og præstere fremmede steder. Det koster tid og penge.
Under stævnet bruger jeg meget tid på at læse og kigge på mine heste. Hvordan de har det? Hvordan de trives i stalden, på banen og hvordan deres krop reagerer, både ben og resten af kroppen? Hvordan så hestene ud, da jeg læssede dem? Inden havde jeg dem alle i longe, så jeg kunne se dem trave og på den måde, kan du følge hestene, hvis de ændrer sig fysik til stævnet.
Med mig havde jeg:
Calia på 10 år:
Commando på 8 år
Luka 5 år
Caboo på 5 år
Vejret var fantastisk onsdag. Var flere gange ved at falde af, fordi jeg gik for hurtig med i indvendig, havde for meget hånd og ben eller omvendt. Allerede anden dagen var det meget bedre. Sidste dagen var jeg virkelig fit. 20 runder gør også jockeyen fit. Det du gør, bliver du god til.
Torsdag startede vi dagen med snevejr. Jeg havde en fest i snevejr, som jeg ikke har sprunget i, siden jeg var barn.
Mine 2x 5 års er barfodet og derfor gled de ikke, ej heller samlede de sne i skoene, som de ikke havde på. Kl. 12 var al sne væk og banen klar til de 2 med sko på. At ride i sne gav mig smil på – jeg elskede det, og hesten jeg red, var ligeglad. Endnu et boost til min stævnelyst.
Fredag efter vi havde redet færdig, kørte vi hjem og landede på matriklen på Fyn kl. 18.00 efter at have læsset min trætte groom af. Tak til Malene for super arbejde med hestene og godt selskab. Uden Malene havde jeg aldrig klaret 20 runder. Hun gik i stalden mellem kl. 5 og 6, og vi var først færdige kl. 18 hver aften. Vi spiser/drikker mellem starterne i lastbilen, hvor vi også skifter tøj, hvis vi var blevet våde. Det er vigtigt ikke at komme syg hjem, da jeg har en hel stald at passe.
At holde fokus på 4 vidt forskellige heste i 20 runder kræver et godt team. Er de derhjemme utilfredse med, at du tager afsted og ikke bakker op, tænker du på, om dyrene bliver passet godt nok. Er din stævnegroom sur og tvær, tænker du kun på at gøre hende glad. Er dine heste ikke trænet godt nok hjemmefra, har du dårlig samvittighed. Er din mand negativ over din rejse, bliver du irriteret. Har du hesteejere, der har en anden plan end din plan med hestene, så MISTER du fokus og modet på stævner. Er du presset mentalt eller personligt, så kan du umuligt holde fokus og dermed ikke præstere. At leve af sin sport kræver, at alle tæt på VIL dig det GODT og omvendt.
Tak til Hjallerup for at hestene, groom og jeg følte os velkommen.
Tak til ridehesten for at måtte fortsætte min blog ved jer. Jeg håber, at mine læsere følger med og at flere kommer til. Jo flere læsere, jo mere har jeg lyst til at dele.
Tak for foto seje Jimmi Leen Friis