Det du siger, er det du ser

05-07-2022 17:03

Anja Nielsen

Kender du det? Du er på vej til stævne og du er i gang med at fylde din hjerne med bekymringer og dårligdomme

Copyright Ridehesten.com
Dine øjne leder efter det du siger.
Nyheden fortsætter efter annoncen

”Jeg kan simpelthen ikke springe dobbeltspring”

”Jeg har ekstremt svært ved at lave piruetter”

”Den kigger hele tiden, når der er andre på banen”

Og. Så. Videre.

Jeg møder det dagligt, når jeg taler med mine ryttere.

De gør det helt uden at tænke over det.

Som du sikkert ved, så har vi mellem 60 – 80.000 tanker om dagen. Og vi er kun bevidste om 2 pct. af dem!

2 pct!

Dét er ikke mange tanker vi er bevidste om.

Det er derfor, selvom vi godt ved, at det er ret uhensigtsmæssigt at tale os selv ned, at vi kommer til det alligevel. Vi gør det med andre ord ikke med vilje.

Det finurlige er nemlig, at vi faktisk godt ved, hvad vi helst vil have og i mange tilfælde, hvordan vi skal gøre. Men at få det udlevet er en anden sag.

Du ved sikkert godt, at du gerne vil have færre negative tanker på banen og du ved sikkert også, at du så er nødt til at tænke positivt.

MEN, det er ikke så let igen.

Derfor skal du først forstå hvorfor noget er vigtigt og så skal du have det rigtige redskab til at gøre det.

Så her kommer det:

Det handler ikke om at tænke positivt eller negativt. Det handler om at forholde dig til hvad er, uden at gøre det værre.

Det betyder altså, at du skal fylde din hjerne med det du ved. Det der potentielt kan ske om lidt, som er hensigtsmæssigt at tænke på.

Fx hvi du nu har en hest der har svært ved at lave piruetter lige nu, så skal du hér tænke på det I kan. Det kunne fx være at I lige nu øver jer og er i fremgang. Du skal fokusere på det der virker. – og der ér noget der virker i de piruetter – og det der dét du skal fokusere på.

Det du siger er det du ser. Så når du forsøger at skabe tryghed (for det er det du gør, når du taler dg elv ned) ved at sige alt det du (I) ikke kan, så leder du ubevidst efter det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sørg for at holde fokus på det I kan. Forhold dig realistisk, ved at sige det som det er.

Et andet eksempel kan være når I er til stævne, og du får et stop på et spring.

Hér er det meget nærliggende at sætte følelser på:

”Jeg troede jeg skulle dø, da den stoppede! Det var SÅ pinligt!”

- sig i stedet: ”vi havde et stop på springet”

”Jeg hang helt ude på halsen af den og jeg troede seriøst at jeg ville falde ned i springet”

- Sig i stedet: ”Da den stoppede, fik jeg overbalance, med reddede den”

Når du forholder dig til hvad er, uden at gøre det værre, holder du din krop i ro.

Din krop finder en følelse der passer til det du siger. Så vær så neutral som muligt, når du beskriver noget der kunne overdrives uhensigtsmæssigt. På den måde får du hurtigt hente dig selv hjem igen, og skal ikke til at berolige dig selv, efter sådan en følelsesmæssig rutsjetur, du selv lige har sat dig selv på.

Så, tænk over hvad du siger. Dine øjne vil lede efter det du siger.

Led efter det I kan. Sig det.

Tro mig! Du vil hellere bekræftes i at du kan lykkes i noget, fremfor at du ikke kan noget som helst og de andre er langt bedre end dig.

Stil gerne dig selv spørgsmålet: ”Er det her egentligt sandt, eller er det overdrevet?”

God fornøjelse.

Kh Anja
Powermind Academy

Få flere tricks til ro i maven her:

https://www.facebook.com/groups/powerminders

http://powermindacademy.dk

https://www.instagram.com/powermind_academy/?hl=da

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner