Nosework med heste er det nye sort

25-11-2019 13:18

Merete Haahr

Nosework er en ny og hastigt voksende sport inden for hundeverdenen, men vidste du at heste også har en meget veludviklet lugtesans, som let kan trænes og udvikles?

Hesten har en meget god lugtesans, og ligesom hunde kan de kan lede efter ting ved at følge et duftspor. Der er mange gode fordele ved at træne din hest til Nosework, og lære den at bruge sin lugtesans. Det fortæller den Hollandske forsker Rachaël Draaisma, som har skrevet bogen Calming signals, og hun beskriver de mange gode ting vi får ud af at arbejde med Nosework.

  1. Først og fremmest er det jo noget alle heste kan lære. Her er det ikke et spørgsmål om størrelse eller race, det handler ikke om at hesten er hurtig eller har en særlig kompetence inden for noget. Her er det bare om at lære hesten at bruge sin snude og den veludviklede lugtesans som hesten har. 
  2. Ved at træne sin hest får man en hel speciel kontakt til den. Her gælder det netop om at kunne læse hestens små signaler og lære hesten godt at kende. 
  3. Hesten bliver mere selvstændig og får mod på at opdage nye ting. Når du arbejder med Nosework er det hesten, der sætter farten og retning, og træneren følger efter. 
  4. Det styrker hestens koncentrations evne, og hjælper den med at forstå verden omkring sig. 
  5. Det er noget du kan træne med få midler, og det kræver ikke en stor bane eller meget udstyr, og det er noget du kan træne lige der hvor hesten er. 
  6. Det er en god aktivitet, hvis hesten er skadet og ikke må træne i en periode, da nosework ikke er så fysisk anstrengende. 
  7. Det lærer dig en anden side af hesten at kende, og måske også af dig selv. Ligesom hesten prøver nye ting, så opdager vi også nye sider af hesten og vi lærer også selv hele tiden nyt når vi er sammen med vores hest om at træne nosework. Det er en rejse man skal tage sammen. 

Her kan du se Rachaël's video om hvordan hun træner hesten til Nosework: 

I Nevada ørkenen i USA bruger Willis Lamm og hans redningshold heste som en del af deres redningsarbejde til at finde forsvundne personer. Her er hestene trænet til at kunne finde en person i et åbent landskab op til 100 meter væk bare ved at bruge duften fra en jakke. Willis Lamm er formand for organisationen Least Resistance Training, og deres formål er at finde humane og effektive træningsmetoder for heste, æsler og muldyr, som hjælper til at forbedre dyrenes livskvalitet. I deres træningsmetoder opstår der mindst mulig stress og konflikt for hesten, og i stedet skaber de situationer hvor hestens naturlige instinkter og reaktioner er produktive og hjælper til læringsprocessen.  

Ifølge Willis Lamm, er hestene vænnet til at færdes i området og de bruger deres lugtesans til at finde de ting de gerne vil have. Det er en helt ny verden, og når hestene forstår hvad det handler om, og hvad de skal lede efter, så er de rigtig gode til at finde det,

 – Vi bruger jo bare deres naturlige adfærd, til et livsvigtigt stykke arbejde, noget der i sidste ende kan hjælpe med at redde menneskeliv, slutter  Lamm. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner