Tina Ravn
Torsdag eftermiddag blev en hest reddet op fra havet ved øen Ameland ud for Hollands kyst.
Den havde forinden mistet sin rytter og havde selv svømmet ud i vandet. Da livredderne kom til, var den allerede 500 meter fra land. Hjælpere på surfbræt og i redningsbåd drev den tilbage mod stranden igen.
Da hesten var kommet i land, tog den igen flugten, men det lykkedes senere at indfange den og få den tilbage til dens rytter.
Besynderligt nok skete det på samme dag, hvor de lokale indbyggere lagde blomster på det såkaldte hestenes grav. For 35 år siden druknede otte heste nemlig ud for samme kyst.