Georgia Timmermann
Dansk Ride Forbund vil have en åben debat samt være lydhør overfor interessenterne i ridesporten. Derfor har de inviteret til en række dialogmøder omkring hestevelfærd. Læs mere om de seks dialogmøder på DRF's hjemmeside.
Ridehesten var tilstede til det første møde mandag den 5. maj 2025 sammen med ca. 90 trænere, beridere og professionelle på tværs af alle discipliner. Mødet startede 17.30 med sandwich og drikkevarer. Derefter fremlagde fire hovedpersoner fra DRF aftenens hovedpunkter. Lige efter var der workshops i mindre, blandede grupper bestående af de fremmødte ryttere og trænere. Her blev der diskuteret emner indenfor hestevelfærd. Det var spørgsmål såsom "Hvad forstår I ved god hestevelfærd?", "Hvor oplever I, at det er svært, og at I måske ikke bliver forstået eller ikke kan forklare jer?"
Svarene fra grupperne blev i fællesskab diskuteret i hele panellet. Der var en ok tone hele aftenen, selvom der også var uenigheder i salen. Joket blev der også, trods alle tog aftenens emne meget seriøst.
DR TV var tilstede under DRF's fremlæggelse, men forlod salen under overensstemmelse med DRF, da panelet skulle diskutere de forskellige spørgsmål, som DRF havde stillet til de fremmødte.
kl. 18 var Dansk Ride Forbunds formand Kimi Nielsen på, hvor hun talte om initiativet Sammen om hestevelfærd.
– Vi vil alle det bedste for vores heste. Derfor skal vi sikre, at hestevelfærd er i fokus. Vi skal afvikle sporten på en god og ordentlig måde, sagde Kimi til panelet mandag aften.
Hvad oplever I som trænere og ryttere? Hvordan er det, hvor I står? Er nogle af de spørgsmål, som DRF gerne vil have, at ryttere/trænere fortæller DRF om.
– Debatten om hestevelfærd er følelsesladet og baseret på mange synsninger. Fælles forståelse for faglig og etisk korrekt brug af heste i sporten er målet med vores strategiplan i DRF. Vi skal kunne være stolte af vores sport og hestene, som vi elsker så højt, fortsatte Kimi i sin tale til rytterne og trænerne.
Strategien Sammen om hestevelfærd
Også Charlotte Kjærgaard, næstformand i DRF, kom med sit indlæg på aftenens dialogmøde.
– Vi er mange interessenter i DRF (55.000). Vi har mange forskellige definitioner af god hestevelfærd. Vi har ikke en ens korrekt forståelse af hestevelfærd. Vi skal sikre en fagligt funderet og evidensbaseret fælles forståelse for rammerne for god hestevelfærd og etisk korrekt brug af heste i sport. Den skal kommunikeres internt såvel som eksternt ud til alle interessenter i DRF, sagde Charlotte og fortsatte:
– Skal vi lykkedes med det, så fordrer det noget af jer aktører. Det kræver, at vi er lydhøre og har tillid til det faglige af brug af heste i sport. Det kræver, at vi går i en fælles retning og tager fælles ansvar i implementeringen af forståelsen for brug af heste i sport. Det faglige spor er det tunge spor.
Det er vigtigt, at alle beslutninger træffes på et robust og troværdigt grundlag. Derfor har DRF allerede nedsat en ekspertgruppe, som består af:
Charlotte forsikrer panellet om, at ekspertgruppen er ikke definitivt lukket. Der vil blive trukket ekspertiser ind efter behov. DRF's retningslinjer skal opdateres.
De nye, etiske retningslinjer skal defineres. Hvad er rigtig, og hvad er forkert ift.:
Der skal en faglig udredning til på disse ovennævnte gråzoner, baseret på den viden, som i forvejen findes på forskningsområdet og ny viden. De nye, etiske retningslinjer skal løbende opdateres med ny viden på forskningsområdet.
Bedømmelse
Vi træner efter det, der bedømmes/honoreres af dommerne. Formaterne i dressuren skal sikre opfyldelse af de klassiske fordringer. Der skal mere fokus på uddannelsen af rytterne via ændringer i koefficienterne. De nye bedømmelsesformater er i testfasen og vil blive implementeret fra sensommeren.
De nye formater i dressur og såvel som springning skal have fokus på at styrke den gode og korrekte ridning samt at uddanne dygtige ryttere, som har forståelse for at uddanne heste korrekt.
Uddannelse
Udvikling af kompetencer for undervisere. Alle skal have nok viden til, at hestens velfærd sikres. Der skal ses på korrekt udstyr og hjælpemidler i samarbejde med DRIF.
– Så snart de etiske rammer er klar, vil der blive opdateret sanktionsrammer. Vi ønsker ikke at se i sporten kritiske sager omkring hestevelfærd, sagde Charlotte.
Der vil forelægge en kommunikationsstrategi for at sikre en fælles forandring – målrettet de mange målgrupper i DRF og øvrige interessenter omkring sporten.
– Vi er sammen om hestevelfærd, fordi vi alle har et ansvar for at lykkes. DRF tror på, at i de kommende to år vil vi lykkedes, men det fordrer, at I har tillid til at skabe den fælles forståelse og forandring, udtalte Charlotte Kjærgaard.
Kimi Nielsen bød ind med, at ekspertgruppens forsker Lise Berg har sat i gang at finde forskningsresultater, som har relevans ift. problematikkerne. DRF ønsker kun at finde sandhederne.
En interessent i panelet tilføjede, at ekspertgruppen er født af den kultur, som eksisterer. Charlotte forsikrede om, at den er kvalitetssikret og troværdig. Forskerne i ekspertgruppen arbejder efter code of conduct i DRF's regi.
Jens Erik Majlund, som fra 1. maj er Dansk Ride Forbunds direktør, kom med næste indlæg "Hvem er Det Dyreetiske Råd?" Han lagde blandt andet ud med at sige, at ingen professionel træner/berider er blevet involveret og er med i det dyreetiske råd og hermed ikke blevet hørt i debatten.
Det Dyreetiske Råd skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen indenfor dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik. Jens Erik skitserede Det Dyreetiske Råds rapporter fra 1998 og frem til december 2024 op.
I december 2024 henvendte Det Dyreetiske Råd sig til fødevareministeren om en kulturændring i hestesporten. Rådet vil have et mere detaljeret reglement for sporten. I april 2025 præsenterede fødevareminister Jacob Jensen 11 konkrete initiativer.
Sidste person blev DRF's kommunikationsrådgiver, Sune Bang, som holdt et oplæg om intern og ekstern kommunikation i den shitstorm, som ridesporten befinder sig i i dag.
– Det er vigtigt, at det ikke er følelser, som styrer beslutningerne. Medierne fisker efter skandaler. Algoritmer dyrker fryd, had, hævn, likes og kommentarer. Følelserne koger over i debatten om hestevelfærd, og her går samtalen i stykker. Vi har mistet vores stemme i debatten. I modvind mister man ofte sin stemme, så overlader man samtalen og beslutningerne til dem på den anden side. Jeres stemme er blevet irrelevant. Nu skal vi have stemmen tilbage og blive en part i samtalen, sagde Sune i sit oplæg til panellet og fortsatte:
– Pulsen ned, drop uretfærdighedsfølelsen, ikke være skinger, genvind stemmen i debatten. Hvem andre end jer, som er de mest erfarne, burde have en stemme – trænere og ryttere? Tænk på modtageren, når du taler. Vi skal forstå modtageren, forstå hvor de kommer fra i deres virkelighed, så fakta bliver forståeligt for modtageren. Lad os få stemmen tilbage i ridesporten.
Herefter gik panelet til kaffepause – klar til at tale i grupper om, hvad debatten har gjort ved dem, der hvor de står, og hvad kan vi gøre for at ændre det?
