Dialogmøder om Ambition 2020 aflyst

02-02-2015 10:24

På grund af for få tilmeldte har Dansk Ride Forbund valgt at aflyse de planlagte dialogmøder om Ambition 2020

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Dansk Ride Forbund er i fuld gang med arbejdet med Ambition 2020, der skal angive strategien for ridesporten og klubbernes udvikling de næste fem år. Som et led i denne proces havde man inviteret klubber og andre interesserede til fire dialogmøder, hvor Ambition 2020 skulle på dagsordenen. Man har dog valgt at aflyse møderne som følge af for få tilmeldte.

Klubben i centrum
Ambition 2020 med "Klubben i Centrum" skal tage udgangspunkt i klubbernes behov, og selvom dialogmøderne er aflyst, har Dansk Ride Forbund mange gode input fra klubbernes hverdag og udfordringer, som bliver inddraget i ambitionsarbejdet. Arbejdet med Ambition 2020 blev sat i gang med et stort analysearbejde foretaget af Danmarks Idrætsforbund (DIF), hvor næsten 50 % af vores klubber deltog i en spørgeskemaundersøgelse.

Her kan du læse om, hvad analyserne viste og finde links til selve analyserne. 

Læs mere om Ambition 2020 HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner