Levende bakterier kan afhjælpe maveproblemer

30-11-2019 08:40

Stine La Cour Andersen

Det er velkendt, at hestens velbefindende er afhængigt af et velfungerende mave-tarmsystem. Forskning peger på, at probiotika (levende bakterier) ved rette håndtering kan have positiv effekt på sundheden af tarmene

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag bliver hesten udsat for mange faktorer, der kan få tarmene i ubalance. Det er blandt andet rejser, udskiftning i foder og medicin, der kan forårsage stress og dårlig mave. Her kan probiotika være en forebyggende behandling, hvis det bliver givet korrekt i de rette mængder, da de gode bakterier ellers kan risikere at dø.

En tarmflora i balance
Tarmfloraen er et kompleks miljø, som bør være i balance. Billioner af bakterier, svampe og andre mikroorganismer lever i tarmfloraen, faktisk flere end antallet af celler i hele kroppen. Tarmfloraen er individuel og varierer på baggrund af, hvordan hesten lever, hvad den spiser, og hvor gammel den er. Man kan bl.a. kende en hest med sund tarmflora på, at den er frisk og opmærksom og en blank pels. En sund tarmflora gør også, at hesten kan udnytte foderet på bedste vis. Det har længe været svært at studere tarmfloraen, da mange bakterier dør ved kontakt med luft. Nu kan man identificere tarmfloraen gennem at aflæse deres kimplasma, men det er stadig uvist, hvilken præcis type tarmflora, der er optimal.

Mælkesyrebakterier og probiotika
Mælkesyrebakterier anses som vigtige, da de fungerer som support til tarmfloraen, da de kan beskytte mod uvelkomne bakterier. Tilførsel af probiotika anses som risikofrit og mere forebyggende end som behandling for akut sygdom. Mange dyrlæger har gode erfaringer med brugen af probiotika, og de anbefaler at bruge det i tilfælde af diarré og efter et mavesår.

Uklarhed i forskning
Resultater fra forskningen omkring levende bakterier er spredte, da nogle forskere har anvendt bakteriestammer, der slet ikke findes i hestens grovtarm, som ellers er det område, probiotika er tiltænkt til at være virksom. Mikrobiolog Clas Lönner arbejder på at fremstille produkter med probiotika til forskellige dyrearter. Han siger, at det er vigtigt, at bakterien kommer fra en hest, når den anvendes til en hest, og fra en hund når den anvendes til en hund. En anden vigtig observation er, om bakterierne har formået at sætte sig fast i tarmslimhinden. Hvis de ikke gør det, så flyver de bare igennem tarmsystemet uden virkning. Hertil kommer, at probiotika er levende materiale, der ligefra produktion skal håndteres korrekt. Clas Lönner mener, at det er uegnet at probiotika består af pulver i en plastikbøtte, da bakterierne vil dø lige så snart indpakningen bliver brudt. Han arbejder derfor på at få en kvalitetsmærkning, således at forbrugeren trygt kan vælge de produkter, der er mærket. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

/Ridsport

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner