Lovende ny behandling af lungebetændelse hos føl

28-03-2020 08:35

Merete Haahr

Lungebetændelse hos føl er livsfarligt, og koster hvert år mange små føl livet. Behandlingen med antibiotika virker her og nu, men den fremmer også multiresistente bakterier. Nu har forskere måske fundet frem til en alternativ behandling af den frygtede sygdom

Copyright Ridehesten.com
Lungebetændelse hos føl er en dødelig sygdom, men antibiotika kan udvikle resistente bakterier. Derfor vil en alternativ behandling være et stort fremskridt i kampen mod den frygtede sygdom Foto: Ridehesten.com/Merete Haahr
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lungebetændelse hos føl er en af de førende årsager til sygdom og for tidlig død hos de helt unge føl, og der er endnu ingen vaccine imod sygdommen. Bakterierne Rhodococcus Equi er en bakterie der naturligt findes i jorden, og den er ofte involveret i de sværeste tilfælde af lungebetændelse hos føl. De nuværende metoder til at screene for bakterien er ufuldstændige, og mange føl bliver behandlet med forebyggende antibiotika, selvom de endnu ikke har udviklet lungebetændelse.

I et studie foretaget af Morris Animal Foundation, har forskere fra Universitetet i Texas og Geogia i USA, behandlet syge føl med Gallium Maltolate (GaM), et metallisk grundstof med antiinflammatorisk egenskaber. Det kan muligvis udgøre en alternativ behandlingsmetode imod lungebetændelse hos føl, en behandling der ikke udvikler resistente bakterier. Deres undersøgelser er netop blevet offentliggjort i bladet Nature Journals, Scientific Reports.

Forebyggende behandling med antibiotika er en behandlingsstrategi, der redder liv på kort sigt, men det er desværre også noget der leder til multiresistente bakterier.

– For hvert føl der får behandlingen er der mange flere føl, der får behandlingen uden at have brug for den, så for føllenes skyld vil vi gerne tilbyde dyrlægerne en bedre og utraditionel behandlingsmulighed, fortæller Noah Cohen, som er formand for hestevidenskabelige studier ved Universitet i Texas.  

I studiet undersøgte forskerne 57 føl, fra fire forskellige stutterier for begyndende lungebetændelse. De delte føllene op i tre grupper. To grupper bestod af føl med tegn på lungebetændelse, og de blev behandlet med henholdsvis antibiotika eller Gallium Maltolate. Den sidste gruppe var føl i samme aldersgruppe, men de var sunde og raske føl. Denne gruppe blev kun overvåget, men fik ingen behandling. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter to uger testede forskerne gødningsprøver fra føllene. DNA-tests viste, at den gruppe, der var behandlet med antibiotika, havde en øget forekomst både i antal og diversitet af antibiotikaresistente gener i bakterierne. Yderligere alarmerende var det, at bakterierne var resistente overfor flere forskellige slags antibiotika.

Den gruppe af føl, der var behandlet med Gallium Maltolate Gam, havde ingen forskel på antallet af resistente bakterier, hvilket var meget positivt.

Forskerne eksperimenterede også med at undersøge føllenes omgivelser for resistente og ikke resistente bakterier af R. Equi, for at se om føl kunne forurene deres miljø med gødning, der indeholdt ufordøjede rester af antibiotika. Føllene, der havde fået antibiotika, havde tendens til at afgive et reduceret antal af bakterier på jordstykket, og der var en øgning af resistente bakterier.

Dr. Cohen fortalte at det næste skridt i forskningen handler om, hvor effektiv behandlingen med Gallium Maltonate er på føl, der allerede har udviklet lungebetændelse. 

Denne udbredte brug af antibiotika i behandlingen af vores føl, har store konsekvenser og vi bliver nødt til at være tilbageholdene med at udskrive midlet, fortæller Dr. Janet Patterson Cane, fra Morris Animal Foundation. Gallium Maltonate kan måske være et godt alternativ til antibiotika, og såfremt det viser sig at være lige så effektivt, så kan det bruges i almen praksis.

Læs mere om lungebetændelse hos føl i artiklen Lungebetændelse kan også ramme hesten i Magasinet Ridehesten (marts 2017). 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner