Antibiotika før lange transporter

20-07-2012 07:43
Den stress der kan være forbundet med lange transporter kan let forårsage nedsat præstationsevne, sygdom eller lignende hos hesten – japanske forskere mener, antibiotika kan hjælpe til at reducere risikoen
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Heste får let diverse infektioner, fx i luftvejene, under lange transporter og tidligere studier viser, at brugen af interferon-a (der stimulerer immunsystemet) før transport nedsatte forekomsten af bl.a. feber og infektioner efter transport. De japanske forskere undersøgte virkningen af midlet enrofloxacin og startede med at dele 32 fuldblodsheste, der skulle transporteres langt, op i to grupper. Alle heste fik interferon-a i tre dage op til transporten, mens hestene i den ene gruppe også fik enrofloxacin umiddelbart inden transporten, der varede 26 timer. Efter transporten viste tre af de 16 heste, der havde fået enrofloxacin tegn på feber, mens tallet var hele ni ud af 16 i den anden gruppe. To heste i enrofloxacin-gruppen behøvede antibakteriel behandling, mens det samme var gældende for hele syv i den anden gruppe. Ingen af hestene i undersøgelsen viste tegn på bivirkninger af nogle af de anvendte midler. Undersøgelsen ‘Effects of a single dose of enrofloxacin on body temperature and tracheobronchial neutrophil count in healthy Thoroughbreds premedicated with interferon-a and undergoing long-distance transportation’ blev offentliggjort i juliudgaven af American Journal of Veterinary Research. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner