Nina Marie Villadsen
Under 2011 American Association of Equine Practitioners konventionen, som blev afholdt den 18. – 22. november i USA fortalte Harold McKenzie III, professor ved Marion duPont Scott Equine Medical Center, om de mest effektive behandlings- og diagnosticeringsteknikker til brug ved behandling af bakteriel lungebetændelse hos heste. Der findes flere behandlingsmetoder, hvoraf de medicinske behandlinger blandt andet inkluderer penicillin, aminoglycerider o.a. Hvad eller hvilken kombination der benyttes afhænger af det enkelte tilfælde. Alternativ eller supplerende behandling inkluderer fx antimikrobielle stoffer, bronkodilatatorer, non-steroide anti-inflammatoriske stoffer, pleura dræning og stående torakotomi. Efter endt behandling er det først og fremmest vigtigt at holde et skarpt øje med hesten i minimum 14 dage efter, for at sikre at lungebetændelsen ikke vender tilbage. Fx er det en god idé dagligt at tage hestens temperature, tjekke vejrtrækningen, holde øje med snot, tjekke lungerne med bl.a. ultralyd og røntgen, og lave blodprøver. Der er også ting man selv kan gøre, for at sikre sig, at hesten ikke får tilbagefald, fx bør man vente med træningen til dyrlægen giver tilladelse til det, fodre med pillefoder og andet foder med mindre støv, lade hesten spise fra gulvet i stedet for krybben og bruge spåner frem for halm til strøelse. Kilde: The Horse