Lungebetændelse: Det rammer også heste

28-01-2022 06:51

Christine Krogh Frausing
Skribent

Infektioner i hestens nedre luftveje, betegnes samlet som lungebetændelse. Når hesten rammes af en lungebetændelse kan det have flere forskellige årsager, men fælles er de klassiske symptomer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lungebetændelse er en betændelsestilstand i lungevævet som følge af infektion med bakterier eller virus. Betændelsestilstanden i lungerne kan også opstå som følge af en fejlsynkning.

Hvorfor får hesten lungebetændelse?
Det er flere årsager til, at heste får lungebetændelse - både bakterier, virusinfektioner og fejlsynkninger kan sætte sig på hestens luftveje. Sygdomsfremkaldende bakterier spredes gennem luften og kan, når de kommer ned i lungerne medføre lungebetændelse, ligesom en spredning af kværkebakterieren fra svælget til lungerne også kan forårsage en betændelse i lungerne. Virusinfektioner i luftvejene kan også udvikle sig til lungebetændelse, og derudover kan fejlsynkninger af foder irritere lungerne, så der udvikles betændelse. Risikoen for at hesten rammes af lungebetændelse er dog forholdsvis lille, og det er især føl og unge heste, der rammes.

Symptomer
Symptomerne på en lungebetændelse er som oftest åndenød, feber, hvidt, gult eller gulgrønt flåd fra næsen og hoste. Disse symptomer kan sammen med en klinisk undersøgelse, hvor respirationsfrekvensen observeres, og der lyttes på lungerne med et stetoskop, hjælpe dyrlægen med at stille diagnosen. For at få et billede af lungernes tilstand, kan det også være nødvendigt, at udtage en skylleprøve fra luftrøret, bronkierne og lungen. Dette gøres enten via endoskop eller en steril slange, der føres ned gennem luftrøret. Skylleprøven kan derefter sendes til dyrkning for at artsbestemme en eventuel bakterieinfektion og til optælling af betændelsesceller.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs mere om det her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner