Vilde heste forhindrer fri adgang til naturen!

06-10-2020 15:32

Ridende kan på ingen måde sikkert færdes i indhegninger med ”vilde” heste. Hestes naturlige flokadfærd gør det simpelthen ikke muligt. Det er budskabet i et debatindlæg fra Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening, som bringes på Altinget.dk i dag

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I debatindlægget, der har stor relevans for hele friluftslivet i de kommende naurforhandlinger som Miljøminister Lea Wermelin netop har indkaldt til, ønsker Dansk Rideforbund og Dansk Islandshesteforening at komme med et genmæle til en debat, hvor forfatter og politisk skribent Rune Engelbreth Larsen er toneangivende.

Debatten handler om, at der landet over bliver etableret flere og flere indhegninger, og der udsættes store dyr som bison, kvæg og heste – herunder indhegnes der områder i Danmarks naturnationalparker.

 ….”store græssende dyr, urørte løvskove og masser af plads til, at vilde dyr og planter kan trives”

Sådan beskriver Miljø- og Fødevareministeriet målet for Danmarks naturnationalparker. De to første er der peget på – det bliver Fussingø vest for Randers og Gribskov i Nordsjælland, og flere vil komme.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det lyder flot, og vi vil jo alle gerne have mere natur og løfte naturkvaliteten i den natur, som vi allerede har.
Det er bare ikke så ligetil. For hvis vi ønsker en natur, hvor vi kan færdes sikkert, vil det stille nogle krav til, hvilke store græssende dyr, der skal gå i indhegningerne. Her er det, at Rune Engelbreth Larsen ønsker, at det er vilde heste, der skal gå i indhegningerne.

Det gør det ikke foreneligt med ridning og kørsel med hest for vogn. Det gør det også usikkert for andre besøgende, som er utrygge ved heste, lyder budskaberne i debatindlægget fra Dansk Rideforund og Dansk Islandshesteforening.

Læs hele det vigtige debatindlæg: Vilde heste forhindrer fri adgang til naturen

Læs også Rune Engelbreths debatindlæg: Vildheste er win-win for både befolkning og natur.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner