Ingen sigtes for vanrøgt af heste i Silkeborg

18-05-2019 14:42

Camilla Tiefensee Schrøder

En flok heste blev udsultet og flere døde, mens de var del af et naturplejeprojekt i Silkeborg Kommune. Dyrenes Beskyttelse meldte sagen til politiet, men det har ikke været muligt at placere et ansvar for hestene ifølge politikommissær

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har ikke været muligt for politiet at sigte nogen i sagen om vanrøgtede heste på en plantage nær Faurholtvej nord for Vrads ved Silkeborg. Det skriver BT og flere medier via nyhedsbureauet Ritzau.

– Den her sag er lidt svær, og det er nogle kedelige omstændigheder. Vi har ikke kunnet godtgøre ejerskabet af hestene, fordi ham der ejede hestene er gået konkurs, siger Jesper Brøndum, politikommissær hos Særlovcentret i Viborg, til TV2 Østjylland.

Efter ejeren gik konkurs blev ejendommen og de 100 hektar, som hestene græssede på, overtaget af et advokatfirma.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Man har ikke kunnet rejse en sigtelse, fordi man ikke kan afgøre, hvem der har brudt dyreværnsloven på det tidspunkt, hvor det er gået galt. Man skal have en ond hensigt, og det har vi ikke kunnet bevise, siger Jesper Brøndum.

Flere døde af sult
Som beskrevet på Ridehesten.com tidligere på ugen blev sagen om de vanrøgtede heste meldt til politiet af Dyrenes Beskyttelse. Hestene var en del af et naturplejeprojekt og var sat på plantagen for at holde vegetationen nede, men størstedelen af de i alt ca. 25 heste endte med at dø af sult.

Ifølge politikommissæren har hestene ikke været Silkeborg Kommunes ansvar.

– Kommunen ejer 5 af de 100 hektar, som hestene har græsset på, men det har de lejet ud til den tidligere ejere, og de har intet med sagen at gøre, siger Jesper Brøndum.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner