Ny dokumentar om mareridtet på Viegård Stutteri

01-10-2024 16:05

Sagen om de vanrøgtede heste på Viegård Stutteri og stutteriejer John Byrialsen var på alles læber. Folk var chokerede, rystede og krævede handling. Nu har TV2 lavet en dokumentar om de ansatte, der har oplevet det hele på tæt hold. Dokumentaren har premiere i morgen klokken 20.00

Copyright Ridehesten.com
I morgen udkommer en ny dokumentar om sagen på Stutteri Viegård og John Byrialsen. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.

Sidste år blev Viegård Stutteri og ikke mindst stutteriejer, John Byrialsen, landskendt for hele offentligheden, da myndighederne fandt 50 ulovligt nedgravede heste på hans stutteri. Befolkningen var mildest talt rystede og krævede handling, ikke bare fra myndighederne, men lige så meget fra politikerne. I forbindelse med sagen, blev der holdt adskillige demonstrationer, hvor både fagfolk fra hestebranchen og dyrerettighedsaktivister deltog. Herefter blev Stutteriet begæret konkurs, og de heste, der var tilbage på ejendommen, har sidenhen fået nye hjem. 

Nu har TV2 lavet en dokumentar med fokus på de ansatte, der har oplevet det hele på tæt hold. Dokumentaren strækker sig over to afsnit og kaldes "Mareridtet på stutteriet". Dokumentaren handler om nogle af de folk, der har været ansat på Viegård Stutteri, der står frem og fortæller deres historier om, hvilket mareridt det har været for dem, at arbejde for John Byrialsen. Dokumentaren har premiere i morgen, den 2. oktober klokken 20.00 på TV2. I den nye dokumentar står de tidligere medarbejdere frem og fortæller om, hvordan manipulation, vold og overgreb var en vanlig del af hverdagen som ansat hos Viegård Stutteri. 

Hvis du ikke kan vente til i morgen klokken 20.00, kan du se traileren for dokumentaren her
Du kan læse meget mere om den nye dokumentar her. 

Copyright Ridehesten.com
Sidste år demonstrerede flere for de vanrøgtede heste. Nu udkommer "Mareridtet på stutteriet" i morgen klokken 20.00 på TV2. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner