Små skaller løser et stort problem

19-09-2019 08:05

Sand i hestens tarme er et relativt almindeligt problem, der kan få alvorlige konsekvenser, men heldigvis kan løsningen være meget simpel

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tørre og nedgræssede folde, hvor hestene fortsat nipper de mindste græsstrå af og måske endda graver efter råder er velkendte scener, når man kigger ud over hestefoldene sidst på sæsonen. Umiddelbart kan det blotte øje ikke afsløre sensommerens sandede fare, men når hestene nipper og graver slipper der konstant små mængder sand med græs og rødder ned i maven og tarmene. Her ligger sandet og kan ikke komme videre og kan skabe problemer for hesten. Først, når hesten står med koliksmerter eller andet bliver hesteejeren opmærksom på problemet – sådan er det i hvert fald ofte, men der er faktisk meget man som hesteejer kan gøre, for at undgå den frygtede sandkolik.

Hvad er loppefrøskaller

Nyheden fortsætter efter annoncen

Loppefrø består af 27 procent skal og 73 procent kerne/frø, og det er selve skallen, som sidder omkring loppefrøet, der har den gode virkning idet den indeholder med 10 og 12 procent slimfremkaldende stof. Loppefrøskallerne bliver til en gelelignende masse i hestens tarme, som indkapsler eventuelt sand og fører det ud sammen med gødningen. Dertil mener man, at loppefrøskallerne fremmer peristaltik og forkorter fordøjelsestiden. De er næsten uden kalorier, så de kan også nemt anvendes til heste med overvægtsproblemer.

Derudover er loppefrøskaller gode for hestens generelle fordøjelse. Er hestens gødning fx løs i konsistensen, så vil de få gødningen til at samle sig og er den derimod for fast, så vil gelen i tarmene hjælpe hesten af med gødningen. Særligt ældre heste kan drage nytte af loppefrøskallernes gavnlige effekt, da de kan have nedsat peristaltik og nedsat tarmfunktion efter skader fra ormeangreb og udposninger på tarmen.

Nysgerrig? Læs meget mere i august-nummeret af magasinet Ridehesten fra 2012

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen