Hvad er white line disease?

01-07-2020 19:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Bakterier, svamp og fugtige områder. Alle tre ting er en dårlig kombination, når vi taler heste hove. Hovsygdommen white line disease er en hovvægsforrådnelse, som forårsages af bakterier og svamp. Sygdommen er i den hvide linie mellem hovkapsel og sål, hvor det kan udviklse sig til, at hovkapslen "slipper" den hvide linie

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto af en beskæring (dette er ikke en hov med white line disease). Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hovens underflade kaldes hornsålen. Den består af horntråde, som dannes i læderhudssålen. Hele vejen rundt langs sålens yderkant er der cirka, 1 cm inde, en lysere linie. Det kaldes den hvide linie white line,  og er det punkt, hvor hornsålen og hovvæggen hæfter sammen. 

Beslagssmed Verner Kristoffersen har skrevet bogen "Hovpleje", hvor han beskriver hovsygdommen white line disease således: 

White line disease er en hovsygdom, som forårsages af bakterier eller svamp i hoven. Sygdommen opstår ofte, hvis hesten er opstaldet i et fugtigt og surt miljø.

Den hvide linie vil ændre farve og blive til en fedtet substans. I svære tilfælde vil den hvide linje være helt opløst og nærmest smuldre. Forbindelsen mellem hornsål nog hovkapsel forsvinder, og der kan forekomme en sænkning eller drejning af hovbenet, som det kendes ved forfangenhed. Hesten vil ofte også vise tegn på halthed. 

Dyrlægevagtens hjemmeside skriver dyrlægerne Birthe Valling og Jens Bakkegaard i en artikel om white line disease, at bakterier og svampe i kombination danner enzymer og giftige stoffer, som kan nedbryde hornet i hestens hov.

Disse mikroorganismer findes over alt i naturen og gør ikke skade, så længe hoven er sund og intakt. Hvis hoven ikke er intakt, eller hvis hoven er beskadiget på anden måde, så er der risiko for infektion og dermed risiko for hornforrådnelse - white line disease.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Behandling af white line disease
Både beslagsmed Verner Kristoffersen og dyrlægerne fra Dyrlægevagten anbefaler, at man kontakter sin dyrlæge og/eller beslagsmed, hvis man har mistanke om white line disease. 

Man kan inden besøget forsøge med en stump genstand, eksempelvis hammer, at banke på hovvæggen. Hvis du kan høre en hul lyd, så kan det desværre være tegn på forrådnelse, på grund af et hult rum under hovvægen, fordi den hvide linie er smuldret væk. 

Beslagsmed Verner Kristoffersen anbefaler, at man fjerner alt det berørte hornvæg og hvide linie, og derefter skal området desinficeres grundigt. Efter noget tid kan man bygge udskæringen af det tidligere syge område i hoven op med kunsthov. 

Den bedste måde at behandle lidelsen på er ved at opdage den tidligt og få den behandlet effektivt med det samme.

Kilde: "Hovpleje" af Verner Kristoffersen, og "Hovvægsforrådnelse" af Dyrlægevagten. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner