EQUSANA Eliteskue med landsstævne

03-07-2013 06:07

Den 7.-8. september byder Dansk Varmblod velkommen til EQUSANA Eliteskue på Vilhelmsborg,  hvor avl og sport går hånd i hånd

Copyright Ridehesten.com

Ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue vil der hele weekenden blive dystet blandt de bedste hopper om tildelingen af opdrættermedaljer i guld, sølv eller bronze. De bedste 2-års hopper og bedste føl fra sommerens skuer vil ligeledes dyste om at blive årets bedste inden for hver deres kategori som dressur- eller springbetonede. Lørdag aften vil den traditionsrige Elitefølauktion finde sted, hvor du har mulighed for at købe nogle af de bedste føl fra sommerens følskuer.
Samme weekend vil der også være landsstævne i springning og dressur på udendørs banerne på Vilhelmsborg. Alt i alt er der lagt op til en spændende weekend, hvor du har alle tiders mulighed for at se avl og sport gå hånd i hånd.

 

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen