Signe Wiese
De nykårede RDH-hopper har været i fokus på Vilhelmsborg i dag, hvor der skulle uddeles opdrættermedalje og udpeges årets dressurbetonede og årets springbetonede hoppe blandt de medaljeaspiranter, der er blevet udtaget ved kåringer og stationsafprøvninger i løbet af sommeren.
De springbetonede hopper blev alle fremvist for dommere og publikum i løsspringning – alle på nær den 5-årige hoppe Cambodia, der vandt Unghestechampionatet i Herning i år, men som desværre havde pådraget sig en skade, og derfor blev fremvist for hånd.
Det er altid en fornøjelse at opleve de nykårede hopper i løsspringning, hvor de bliver kyndigt kommenteret af avlsledelsens specialist i springning, berider Johnny Hansen. Efter at have set hopperne i løsspringning udpegede dommerne to springbetonede hopper til finaleringen:
Kat.nr. 6
CLEO VH 208333DW1002565
Ejer og opdrætter: René & Lotte Heyde, Østkystvejen 408 Christiansminde, 9340 Aså
F: CLINTON I DVH 1019
M: VERONA S DE421000352205 RDH
MF: CORONADO DVE 508
Kat.nr. 10
CASTANA SEM 208333DW1002234
Ejer og opdrætter: Esben Pedersen, Pilevej 32 , 9620 Ålestrup
F: TAILORMADE LANCELOT DVH 975
M: CADEAU SEM EBRDH 3899
MF: CHARMEUR DH 376
Begge hopper i finale var utroligt tiltalende modeller, hvor både type og funktion var helt i top, og begge hopper blev da også tildelt opdrættermedalje i guld. Dommer valgte at pege på kat.nr. 6 Cleo VH Årets Springbetonede hoppe i Dansk Varmblod 2013.09.08.
– Det er en smart springmodel, hun er storrrammet og vellinjeret med nogle åbne, harmoniske kropspartier, hun har en rummelig og energisk galop, og springer meget rationelt med en hurtig reaktionsevne, og en meget, meget stor kapacitet, lød ordene bl.a. fra avlskonsulent Karina Christiansen.
I alt blev der i dag uddelt 40 opdrættermedaljer, fordelt op 20 bronzemedaljer, 15 sølvmedaljer og 5 guldmedaljer.