Signe Wiese
Nogle af landets bedste dressurryttere er samlet i Holte i denne weekend, hvor der bl.a. går en afdeling ag Bundgaard Byg-cup'en og ECCO-cup'en. Nanna Skodborg Merrald startedet fredagen med at vinde MB1 på So What 19 med 69,910%, hvor hun dog blev fulgt helt til dørs af Sidsel M. Johansen på Herbie Hancock Graftebjerg, der indtog 2. pladsen med 69,189%. Fredagens første Prix St. Georges blev vundet af Joachim C. Thomsen på Figaro Flower med 67,895% og på 2. pladsen med 67,193% kom Josefine Krönfeldt og Poet 996. Der gik endnu en Prix St. Georges fredag, der blev vundet af Cathrine Dufour og Aithon med 70,175. Nanna Skodborg Merrald blev nr. 2 med 69,211%, denne gang på hingsten Millibar. Fredagens sidste og højeste klasse, en Intermediaire II blev vundet komfortabelt af Thomas D. Larsen på Græsmarkens Don Pedro - ekvipagen scorede 70,175%. Nr. 2 i klassen med 66,491% blev Sofie Jeppesen på Hedebo's First As. Lørdagens første klasse, en MB2, blev vundet af Isabella Holtze, der sad i sadlen på Hevi's Futuro, og fik 70,263%. Sidsel M. Johansen og Herbie Hancock Graftebjerg satte sig på 2. pladsen med 68,289%. 1. afdeling af Bundgaard Byg Cup, en Intermediaire I, fik Nanna Skodborg Merrald og Millibar som vinder med 71,667%, hvilket var knap 4% forspring ned til nr. 2 i klassen, Maria Anita Andersen og Loxana med 67,895%. Lørdag aften går Grand Prix'en med deltagelse af bl.a. Lotte Vagner på Tannenhof's Solero, Sidsel M. Johansen på Schianto, Bo Høstrup på Cajo og Anne Bendix på Capuccino D. Øvrige resultater kan ses via linket til højre.