DRF-mellemrunde i Holte

26-09-2009 18:56
Weekendens dressurstævne i Holte Rideklub er søndag vært for landets østlige semifinale af Dansk Ride Forbunds dressurchampionater for 4-, 5- og 6-årige heste

Startlisterne til de tre klasser er spækket med spændende ekvipager i form af nogle af landets dygtigste ryttere og unge dressurheste, der i de indledende runder scorede rigtig flotte point. Blandt de 29 4-årige heste meldt til start er der guldmedaljehoppen Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano og den kårede hingst Tailormade Lancelot e. Lordanos, som under Silje Bakken vandt første kvalifikaiotn med 8,8 point. I mellemrunden for 5-års skal vi blandt 25 heste se avlshingsten Hoftanz e. His Highness, der med Louise Estrup i sadlen gik videre ved kvalifikationen med 8,8 point og den danskavlede Renoir e. Blue Hors Romanov, der vandt kvalifikationen i Ballerup med 8,94 point. 6-års mellemrunden i Holte byder på 18 ekvipager, hvor Joachim C. Thomsens Figaro Flower hører til blandt de højst scorende fra kvalifikationen med 8,7 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner