Britt Carlsen
Betina Jøger Jensen og Esperance e. Sorento sejrede i 6-års klassen ved mellemrunden i Middelfart i dag. Nerverne var uden på tøjet hos flere ryttere, da det ikke alene var topplaceringerne i klassen der var på spil i dag, men også en billet til Odense Horse Show og finalen i Dansk RIde Forbunds Championater. Betina opnåede klassens højeste travkarakter - et 9-tal og sluttede ialt med 8,64 points.
Allan Grøn havde hænderne fulde på hingsten Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack i dag. Zatchmo var noget spændt og en enkelt gang måtte Allan bremse hingsten helt op, for at genskabe roen. Omvendt, så fik parret vist flere flotte øvelser, og de kom ind på andenpladsen med 8,4 point og med travkarakteren på 8,8 som deres højeste.
Maria Anta Andersen red hingsten Placido Domingo e. Dorkas fra Højagergaard ind på tredjepladsen ligeledes med 8,4 points, Hingsten scorede højt i ridelighed med karakteren 8,8, som var klassens højeste ridelighedskarakter.
Der var desværre også lidt spændinger at spore hos Jakas Don Louvre - den velgående Blue Hors Don Romantic-søn har været med helt fremme i championaterne, og igen i dag gav Dorthe Rohmann og Don Louvre bevist på hestens ganagartskvalitet. De scorede 8,8 for travbevægelsen og sluttede ialt med 8,32 points.
Lotte Wiuff Staarup og en af de velgående heste fra Gørklintgård, Gørklintgårss Shy Boy e. Sunny-Boy kom ind på femtepladsen i mellemrunden med 8,14 points.
I morgen venter mellemrunden for de 4-årige heste i Middelfart, mens mellemrunden for 5- og 6-års heste afvikles i morgen søndag på Sjælland, nærmere bestemt Heslegård Sportsrideklub. Så ryttere, ejere, avlere og dressurinteresserede må vente med tålmodighed til weekendens mellemrunder er tilendebragt, for at få et overblik over, hvilke heste, der går videre til finalen under Odense Horse Show, der afvikles i skolernes efterårsferie i OCC Odense CongresCenter.
Se resultaterne fra 6-års klassen her