Anemoner

16-04-2016 12:00

Lige nu blomstrer anemonerne – flotte ser de ud, men de frodige blomster og deres blade er giftige for både hunde, heste og mennesker 

Copyright Ridehesten.com
Den meget karakteristiske anemone blomstre lige nu, men lad ikke hesten smage

Anemonen indeholder giftstoffet anemonin, der ved indtagelse kan påvirke centralnervesystemet. Indtager hesten 30 planter er det nok til, at en forgiftning finder sted. Rider man tur i forårsskoven, eller går hesten på fold hvor der vokser anemoner, skal man altså undgå, at hesten æder planten. Heldigvis smager planten ikke særligt behageligt, men skulle hesten alligevel have indtaget anemoner, skal man søge dyrlæge hurtigst muligt. Dyrlægen vil forsøge at behandle hesten med kredsløbsstimulerende medicin og intensiv væskebehandling.

Anemonernes gift har dog ingen virkning på rådyr, der lystigt æder af planten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner