Tina Ravn
Hippson.se fortæller, at fire heste i maj er blevet alvorligt syge. De har gået på to forskellige folde - i henholdsvis Lund og Østerlen - og har blevet syge med symptomer på den akutte sygdom atypisk myopati. Årsagen er sandsynligvis forgiftning.
- Hestene får svært ved at bevæge sig og de får hurtigt alvorlige symptomer som muskelsmerter, rysten og mørk, kaffefarvet urin. Hestene vil blive liggende på siden og har svært ved at trække vejret. Dødeligheden er meget høj, siger Bridget Grøndahl, som er dyrlæge hos det svenske Statens Veterinærmedicinske Institut.
Det er første gang, man i Sverige ser syge heste med symptomer, der ligner atypisk myopati. Siden 1980'erne har omkring 20 lande rapporteret udbrud, og i 2013 blev der registreret 400 tilfælde i Europa.
Sygdommen er knyttet til visse typer af ahorn-træet, acer pseudoplatanus i Europa - der ifølge wikipedia i Danmark er mest normalt forekommende i Sydjylland, på Sydfyn, på Lolland-Falster og i Sydsjælland - og acer negundo i Nordamerika. Aktuel forskning har vist, at der i kroppen på syge heste findes nedbrydningsprodukter af et giftstof, som findes i træet.
Tre af de fire syge heste i Sverige er døde. De svenske myndigheder opfordrer hesteejere til at være opmærksomme og indrappportere flere tilfælde, hvis de opstår.