Har du styr på de giftige planter?

08-05-2024 06:52

Trine Askjær-Jørgensen

Mange kender til taks og engbrandbæger, men ved du, hvilke giftige planter og træer du som hesteejer skal være opmærksom på? Vi giver dig en oversigt over de mest almindelige, samt hvilke symptomer der opstår hos hesten i forbindelse med en forgiftning, og hvordan man behandler det

Copyright Ridehesten.com
Foto: Adobe Stock

Med forårets og sommerens komme begynder mange heste at gå mere ude på folden samtidig med, at græs og planter rigtigt begynder at gro i takt med stigende mængder sol og varme. Det betyder også, at du som hesteejer skal være opmærksom på, hvilke planter der gror på eller omkring din hests fold. Der findes nemlig mange planter og træer i Danmark, som er giftige for heste, men der er stor forskel i geografisk udbredelse, og hvor store mængder af de giftige planter der skal til, før de er skadelige for hesten. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en plante er giftig for din hest, er det en god ide at tjekke det i oversigten her, slå det op på nettet eller kontakte dyrlægen.

Her fremhæver vi med billeder og tekst de planter og træer, som hyppigst giver anledning til forgiftninger i Danmark. Udover de fremhævede planter er f.eks. også hamp, guldregn, buksbom og rododendron giftige for heste. Nogle giftige planter vokser ikke på folden, men ofte i haver, hvorfor hesten kan komme i kontakt med dem, hvis den f.eks. løber ud af folden, eller man smider haveaffald ind på hestefolden. Buksbom og rododendron er også ofte at finde både i og udenfor hestestalden, hvor de skaber liv og miljø enten i krukker eller som hæk rundt om ridebanen eller stalden – men de er altså giftige for heste.

Nogle planter er kun giftige, når de står på marken, og ikke når de høstes, tørres og indtages via f.eks. hø eller wrap. Vild pastinak og bjørneklo er eksempler på planter, der er giftige ved berøring såvel som indtagelse, mens gifttyde, skarntyde, skærmvortemælk og natskygge er giftige ved indtagelse, men ikke ved berøring.

Normalt går hesten udenom giftige planter
Forgiftning kan ske, hvis hesten æder giftige planter på folden, eller hvis de er i grovfoderet, og hesten ikke bemærker dem. Under normale omstændigheder går hesten udenom giftige planter på folden, da de ikke smager godt, og indtager den noget af dem, er det sjældent i mængder, som den vil blive syg af. Dog er der nogle tilfælde, hvor selv små mængder kan være giftige for heste.

I situationer, hvor der er en utilstrækkelig mængde foder eller græs på folden, vil heste være mere tilbøjelige til at spise giftige planter, som de normalt ville gå udenom...

Gilpa

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her

 

Du finder artiklen i magasinet Ridehesten maj 2024 s. 44-53. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner