Podcast om inflation på hestefoder

26-09-2022 10:14

Trine Askjær-Jørgensen

Nyt podcast-afsnit ude nu: I samarbejde med Brogaarden har vi – i tråd med temaet om at være hesteejer under inflation i det næste magasin – lavet to spændende podcast-afsnit, hvor vi drøfter, hvordan man kan spare penge på foder og meget mere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I det næste nummer af magasinet Ridehesten, oktober 2022, der udkommer på søndag den 2. oktober, dykker vi ned i temaet "Hesteejer under inflation", hvor vi bl.a. har taget en snak med Claus Saabye Erichsen fra DAKOFO, som er brancheorganisationen for den danske korn- og foderstofbranche. Claus giver et indblik i, hvad det er for faktorer, der spiller ind i, at priserne på foder er steget rigtig meget det sidste stykke tid.

I forbindelse med det tema har vi lavet to podcast-afsnit i samarbejde med foderproducenten Brogaarden, hvor vi sammen med Nanna Luthersson, hestedyrlæge, forsker i mavesår og forfatter til ”Den Store Foderbog”, Eva Gleerup, agronom og lektor på Aarhus Erhvervsakademi og kvinden bag projektet ”Er havre davre?” og Rolf Momberg, ejer af foderfirmaet Brogaarden, bl.a. drøfter, hvad det koster at fodre en hest på daglig basis, hvor det er klogt at spare på foderet, hvis man gerne vil det, hvad man har brug for at vide for at kunne fodre sin heste korrekt og meget mere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det første af de to afsnit er netop udkommet, så det er bare med at hoppe ind på Ridehestens podcast-kanal, som du finder, der hvor du lytter – eller ved at klikke på din foretrukne tjeneste nedenfor.

Podcasten bliver produceret af Ridehesten. Hvis du har forslag til emner, vi skal tage op i podcasten, så tøv ikke med at kontakte os på: info@ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner