ECCO Cup 2014: Victoria Vallentin

04-12-2014 14:31

Med hesten Select Ecco er Victoria Vallentin klar til ECCO Cup-finalen for U25, som løber af stablen i Middelfart den kommende weekend – Ridehesten.com har talt med den succesfulde rytter

Copyright Ridehesten.com
Victoria Vallentin og Select Ecco ved JBK Horse Shows 2014.

Hvornår og hvordan kom du i gang med at ride?
- Jeg er nærmest født og opvokset på en rideskole og med to forældre, som arbejder med heste, så det var oplagt for mig at begynde at ride, så jeg startede, da jeg var to år gammel. Da jeg blev fem år var voltigering en stor succes, som jeg brugte rigtig meget af min tid på. Herefter var jeg i mange år mest til at springe, men da jeg kom op i 12-årsalderen solgte jeg alle mine springponyer og besluttede mig for at ride dressur.

Fortæl lidt om den hest, du skal deltage på.
- I weekenden skal jeg starte U-25 på hesten Select Ecco e. Sandro Hit/Grundstein, som er en 15-årig vallak ejet af familien Kasprzak. 

Hvem får du undervisning af, og hvad er det vigtigste han/hun har lært dig?
- Jeg får undervisning af min far Søren Vallentin, og jeg tror, det vigtigste, han har lært mig er, at ting tager tid, og man kommer kun langt med hårdt arbejde, samt at grundridningen er den vigtigste del af træningen.

Hvad er du og din hest bedst til?
- At skulle ride kür i weekenden bliver sjovt, da det jeg har et utroligt godt program med fantastisk musik - så der kommer Select i hopla. Øvelsesmæssigt kan hans passage fremhæves, hvilket jeg også har meget med i mit kürprogram.

Hvad glæder du dig mest til ved ECCO Cup-finalerne?
- At skulle ride Grand Prix er en fantastisk stor oplevelse, hvilket jeg glæder mig helt vildt til. Derudover er ECCO Cup et super koncept, hvor mange ryttere samles om et fælles arrangement.

ECCO Cup

Startlister

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner