Nyt magasin ude nu: November 2025

02-11-2025 09:47

Trine Askjær-Jørgensen

En ny måned er lig med et nyt Ridehesten-magasin, og vi har som altid knoklet for at lave masser af spændende indhold om dressur, springning, avl, fagligt m.m. Med indgangen af den sidste efterårsmåned er november-bladet nu på gaden. Se her, hvad det indeholder

Copyright Ridehesten.com
Forsidefoto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Endnu engang har vi planlagt, produceret og trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til november 2025, som du nu kan finde på vores webshop.

Et liv i manegen og i hestenes tjeneste
Forsiden prydes af Katja Schumann, der er den sidste cirkusprinsesse i sin slægt. Hun er nemlig aktuel i en ny, dansk dokumentarfilm, En plads i manegen, der giver et indblik i den 76-årige cirkusartist og hestetræners liv.

I den forbindelse har vi taget en snak med Katja, der i mere end 70 år har levet sit liv side om side med hestene og i manegen. Som arvtager til et af Europas mest berømte cirkusdynastier bærer hun en sjælden viden om frihedsdressur og hestens natur. En viden og kompetencer, hun nu står overfor at give videre til den næste generation.

– Som træner har man pligt til at få hesten til at føle sig til rette i vores mærkværdige verden, siger Katja bl.a.

Copyright Ridehesten.com
Christine og Frank Arns-Krogmann og deres fire sønner Clemens, Johann, Paul og Laurenz sammen med årets anden- og tredjebedste dressurhopper på oldenburgerforbundets eliteskue, Weihe’s Happiness og Pommery Look, som efterfølgende vandt championatet for hhv. 4-års og 3-års heste. Foto: LL-Foto.de

Weihegold har været min døråbner
I det nye blad kan du også bliver klogere på en af verdens bedste avlere, nemlig tyske Christine Arns-Krogmann, der i en alder af bare 24 år købte hoppen Weihegold e. Blue Hors Don Schufro som åring, der senere blev Isabell Werths tophest med sejre og medaljer ved World Cup, OL og EM og er både mor, mormor og oldemor til nogle af verdens bedste heste, heriblandt delvist danskejede Total Hope OLD e. Totilas, som i skrivende stund ligger som nr. 7 på verdensranglisten i dressur.

De seneste 19 år har Christine opbygget et avlsimperium og opsagt sit job som skolelærer for at være hesteavler på fuld tid. I artiklen kan du blandt andet læse om hendes principper og prioriteter i avlen. Måske det kan inspirere i forhold til din egen tilgang?

– I sidste ende er hoppen den afgørende faktor i avlen, lyder det eksempelvis fra Christine.

Copyright Ridehesten.com

Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:

  • Heike Kröning Callsen
  • WBFSH’s årsmøde
  • Indsyning til 35-dages test
  • DRF’s championatsfinaler i dressur
  • Elitehingst i Dansk Varmblod
  • UVM i springning
  • Konkurrencemedaljer
  • FFS i hesteavlen
  • World Cup Herning
  • Lusitanoens land
  • EM i springning for veteraner

Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.

På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille november-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.

Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner