Thomas Bach Jensen
På den sydøstlige side af Arresø i Nordsjælland bor Charlotte Kondrup på en landejendom sammen med sin mand og deres tre måneder gamle søn Christopher. Mens Charlotte, 36, driver en ejendomsvirksomhed primært hjemme fra matriklen, tager hendes mand, historiker og forfatter Philip Christian Ulrich, 37, dagligt på job i hovedstaden. Det er således Charlotte, der tager sig af den daglige stutteridrift, for det er også hende, der brænder for heste og springsport.
– Til gengæld har jeg en uvurderlig opbakning fra min mand, der passer det hele, når jeg er til stævner og den slags, understreger Charlotte.
Charlotte har været springrytter i mere end to årtier og har som amatør redet sig op igennem klasserne med flere placeringer på S-niveau. Flere af hendes indkøbte springheste har været hopper, og det har naturligvis været med den tanke, at hvis en skade skulle indtræffe, så ville de kunne bruges i avlen. Noget tyder dog på, at drømmen om hesteavl fødtes for mange år siden.
– Da vi flyttede ud på gården for snart ni år siden, fandt jeg et gammelt notat fra dengang, jeg gik i 7. klasse, hvor jeg havde skrevet, at jeg drømte om at blive hesteavler. Det overraskede mig, at det var så gammel en drøm, husker Charlotte.
Det er 11 år siden, at hendes første opdræt kom til verden, og til dato har hun taget i mod 28 levedygtige føl. To af hendes betydningsfulde avlshopper har først fungeret som hendes egne konkurrenceheste på springbanerne, og en af dem er sågar blevet oldemor på stutteriet.
Hesten over dem alle
Da Charlotte var 18 år, fik hun Baloubet du Rouet-datteren Centibetia, der er opdrættet af Paul Schockemöhle på Gestüt Lewitz. Hun havde fået lov at få en ny unghest, havde set den røde hoppe i en auktionskollektion hos hollandske Van Olst Horses og gjort sin mor meget opmærksom på, at det var den hest, hun ønskede sig.
Charlotte mistede fem år senere sin mor, og netop denne auktion er et af de bedste minder, hun har med hende. De sad sammen og fulgte auktionen, og desværre fortsatte buddene over den makspris, som Charlottes mor havde besluttet sig for.
– Jeg spurgte hende senere, hvorfor hun havde budt tusind euro over sin grænse, og hun svarede, at så ville hun kunne sige til mig, at hun havde gjort forsøget, smiler Charlotte.
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
