Thomas Bach Jensen
I det sydligste Danmark på en landejendom udenfor Sakskøbing og opad Hyde Skov bor Nikolai Badenski, 33, og Mie Wael Jørgensen, 30, med deres to døtre. Alle fire er vilde med heste og rider selv. Augusta vil helst kun skridte på ponyen Yudo, men som hun selv siger, så varmer hun den op til sin storesøster Alberte. Børnenes forældre har også haft en tid som ponyryttere.
– Da jeg var 11 år, meddelte jeg til min mors forbavselse, at jeg ville prøve at gå til ridning, fortæller Nikolai og tilføjer med et smil: – Så flyttede jeg ind på rideskolen, indtil jeg var 16 år, hvor ponyen blev solgt, og jeg kom på efterskole.
Derefter var der ikke meget hest i Nikolais liv, indtil han mødte sin udkårne. Mies mor har altid haft heste, og således er Mie vokset op med heste og har altid redet. Da de mødte hinanden, syntes Nikolai, at det var spændende, at Mie var rytter, og der gik ikke lang tid, før han skulle med ud til hesten.
– I det øjeblik, jeg trådte ind i stalden og blev mødt af duften af hest, blev jeg klar over, hvor meget jeg havde savnet det, husker Nikolai.
Både han og Mie er fra Nakskov, og de har senere fundet ud af, at de har gået på samme rideskole og endda har startet stævner mod hinanden, men aldersforskellen gjorde, at de som børn ikke så hinanden.
En hård start
Da Mie skulle have ny ridehest, insisterede Nikolai på, at det skulle være en hoppe, for der var allerede vækket en avlerdrøm i ham, og den drøm blev hurtigere til virkelighed, end det unge par havde regnet med.
– Vi købte en flot hoppe efter Ampère, som Mie havde prøveredet, og det gik rigtig fint, indtil vi kom hjem med den, fortæller han.
Azur havde et heftigt temperament og viste sig at være uegnet til ridebrug. På det tidspunkt anede de ikke, at dens sind også gjorde den uegnet til avl, så Nikolais første tanke var at få noget ud af investeringen ved at lave et føl.
– I dag ved vi, at man ikke avler på en dårlig hest, men den blev også først helt skør, da den blev drægtig, husker Nikolai.