Trine Askjær-Jørgensen
I et nyt forskningsprojekt har Christine Bræmer Biehl og Nicole Hedegaard Nielsen fra Dyrlægerne Nørhald undersøgt heste under mistanke for mavesår. Projektet og dataindsamlingen var en del af Christines alternative differentiering på den sidste del af dyrlægestudiet, hvor hun fik mulighed for at lave et erhvervsprojekt med klinikken, som hun halvandet år forinden havde været i praktik hos.
– Nicoline har i sit virke som dyrlæge arbejdet meget med intern medicin samt mavesårs- og luftvejsudredning hos heste, og i min praktik, hvor jeg kørte med hende, faldt snakken derfor naturligt på, at det kunne være spændende at lave et projekt om, fortæller Christine, og Nicoline supplerer: – Vi lagde op til hesteejerne, om de havde lyst til at være med, og interessen og efterspørgslen viste sig at være stor. Så vi fik et godt og bredt case-grundlag at arbejde med.
Mavesår: Mere en sekundær lidelse?
Mavesår er en udbredt lidelse hos heste forårsaget af, at mavesyre ætser slimhinden i mavesækken. Symptomerne kan variere, og flere studier har rapporteret om vægttab, nedsat appetit, dårlig hårkvalitet, kolik, nedsat præstation, manglende arbejdsvillighed, nervøsitet, udadreagerende adfærd og stereotyp adfærd såsom krybbebidning og flehmen. Disse symptomer er imidlertid ofte uspecifikke og kan forekomme ved en række forskellige lidelser. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om symptomerne reelt skyldes mavesår eller andre underliggende problemer.
Hvor tidligere studier har haft meget fokus på at dokumentere forekomsten af mavesår hos heste, og hvor udbredt lidelsen er, er man de seneste år blevet klogere på, at mavesår ofte er et symptom på noget andet – altså en sekundær diagnose, hvortil der er en anden primær, udløsende årsag.
Det er nemlig dokumenteret, at mavesår i mange tilfælde er relateret til forskellige former for stress-udløsende faktorer. Det kan blandt andet være påvirkninger fra management, såsom fodring og opstaldning, men også smerter fra bevægeapparatet, f.eks. i forbindelse med halthed eller andre ortopædiske lidelser.
– Vi syntes, det var virkelig interessant at arbejde videre med og se, om vi kunne finde en sammenhæng eller støtte op om det, litteraturen indikerer. Derudover giver det os også en masse praktisk viden til klinikken, fortæller Christine og Nicoline.
Derfor satte de to unge dyrlæger sig for gennem en systematisk og grundig tilgang at undersøge...
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten juni 2026 s. 38-43. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.