Få tip til militarytræning af verdensmesteren!

21-10-2010 07:41

Maja Golles

I oktober-nummeret af magasinet Ridehesten giver familien Jung tip til opbygning af træning og fodring af militaryheste. Michæl Jung vandt for nylig overlegent militaryen ved WEG i Kentucky
Copyright Ridehesten.com
Tysklands Michael Jung vandt WEG militaryens dressurdisciplin med 33 strafpoint, og det resultat stod fortsat på resultattavlen efter terrænspringning og ridebanespringning. Jung og La Biosthetique-Sam FBW, var simpelthen i en klasse helt for sig ved dette VM. (Foto: Ridehesten.com)

Den tyske guldvinder ved VM i military i Kentucky tidligere på måneden, Michæl Jung, må om nogen have styr på fordring og træning af militaryheste. Tilværelsen for familien Jung er i det hele taget fokuseret meget på Michæls karriere i military. Faderen Joachim, som selv har været national mester i disciplinen, assisterer til træningen, og Michæls mor laver foderskemær og står for staldmanagement. I Ridehestens oktober-udgave fortæller Michæl Jungs far om træning af militaryheste og fodringen af La Biosthetique-Sam, som Michæl suverænt brillierede med under dette års VM. Bl.a. lyder det: – Vi varierer dagligt træningen, det holder hestene friske og aktive i hovedet, og hele kroppen bliver brugt. Alle muskler trænes. En smule dybt arbejde indendørs, lave spring for gymnastik, løsspringning, longering og alt det foretrækker vi at gøre udendørs.

Læs mere om familien Jungs træning og fodring op mod VM-sejren i military i oktoberudgaven af magasinet Ridehesten!

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen