OL-hest dør som 37-årig

01-05-2014 17:39

Kun få måneder efter dens avler og ejer er OL-vinderen Kibah Tic Toc død

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Alderdomsskvanker er årsagen til, at hesten Kibah Tic Toc mandag blev aflivet i sit hjem i Austalien - og dét i en alder af 37 år. Det skriver Horsetalk.

Kibah Tic Toc var avlet af Bridget "Bud" Hyem, der foruden hesteavler også selv var olympisk rytter. Som avlæer nød hun stor succes og er øjensynligt den eneste, der har avlet to OL-guldvindende heste. Kibah Tic Toc vandt i Barcelona i 1992, og dens halvbror Kibah Sandstone var sejrrig i 2000. 81-årige Bridget Hyem døde for få måneder siden. 

Den røde vallak var efter hannoveraneren Domherr og havde en ren fuldblodshoppe, efter Big Hat XX, som mor. Hyem-familien kunne spore hesten morstamme tilbage til en lille sort hoppe, som Bridget Hyems far i sin tid købte af en kvæghandler for to shillings. Tic Toc fik i øvrigt sit navn, da avleren med hyppige øjekast på sit ur, der tikkede af sted - tick tock - ventede på at dens mor skulle fole.

Kibah Tic Toc bliver begravet på Kibah Station (stutteri) i Austalien, og efterfølgende bliver der rejst en mindestatue til ære for hesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner