Nina Marie Villadsen
Racewood er firmæt bag de mekaniske heste, der er udviklet til at fungere og reagere på rytteren hjælpere, som en rigtig levende hest. Alt hvad rytteren gør på den mekaniske hest måles af tryksensorer og vises på en skærm, så rytter og træner konstant kan se, hvordan rytteren indvirker på hesten.
- Mange ryttere indvirker på hesten uden at være bevidst om det, fx små spark med underschenklen, som hesten har lært sig at ignorere, eller rytteren sidder og indvirker skævt på hesten, fortæller Grand Prix-rytter Barbro Ask-Upmark, som både bruger den mekaniske hest i undervisningen og nu er med i Herning for at hjælpe de besøgende med at få det maksimale udbytte ud af turen på den mekaniske hest.
Racewood har taget to mekaniske heste med til Herning, som de besøgende gratis kan prøve; en dressurhest og en spring-/militaryhest. Racewood findes i Dansk Ride Forbunds stand lige ved scenen.