Ny podcast: Hvordan vælger jeg det bedste bid til min hest?

15-06-2021 11:33

Marie Helene Rigård Rohleder

Det kan være en jungle at finde det rigtige bid til sin hest. Hør podcasten her hvor dyrlæge og hestetandlæge Christina Suntum Sørensen fortæller, hvordan hun både kigger på adfærd, kropssprog og fysiske spændinger, når hun laver en bidtilpasning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dette afsnit af Ridehestens podcast taler vi med dyrlæge og hestetandlæge Christina Suntum Sørensen fra Hestemund.dk og rytter og træner Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill.

De har lavet en bidtilpasning på DV-hoppen Kitty Hawk Rynkeby e. Casir Ask/Pilaro opdrættet af Vibeke Jørgensen. Det er Kitty, som er hovedpersonen i Ridehestens træningsbaserede forskningsprojekt ”360 graders træning med Kitty Hawk”.

I de næste seks måneder kan du gennem artikler, video, podcast og billeder på ridehesten.com og i magasinet Ridehesten følge med i videreuddannelsen af den 10-årige dansk varmblodshoppe, som er ejet af Stine og Tilde Remmer fra Nordsjælland. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Og gennem hele projektet bliver hun redet og trænet af springrytter og træner Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill. 

Hør afsnittet her: 

Fakta
360 graders træning med Kitty Hawk

Følg med i Ridehestens og Blue Berry Hills forskningsbaserede træningsprojekt, hvor vi gennem de kommende seks måneder følger et intenst grundtræningsprogram, for den 10-årige dansk varmblodshoppe Kitty Hawk Rynkeby e. Casir Ask/Pilaro opdrættet af Vibeke Jørgensen på Fyn.

Køb det nye Ridehesten magasin HER og læs de første faglige artikler om Kitty. 

Træningsforløbet tilrettelægges og udføres af springrytter Susan Kjærgård og træningen vil bestå af en kombination af grundridning, springtræning, bomarbejde, miljøtilvænning, jordarbejde, longering, strækøvelser og bodywork. Derudover tages hesten med til udebanetræning, i terrænet, til kurser og eventuelle stævner.

Hesten følges tæt gennem forløbet af de to dyrlæger Marianne Dahl-Jensen og Christina Suntum, sadelmager Kit Hansen og hjælper Signe Nielsen, beslagsmed Lars Olsen og adfærdsforsker og lektor ved Aarhus Universitet Janne Winther Christensen, der i fællesskab er med til at sikre hestens optimale udvikling.

Ridehesten dokumenterer alle trin i hestens læring og udvikling i både magasinet og på hjemmesiden Ridehesten.com. Du får som læser baggrundsviden og praktiske ”how-to” forklaringer, som du kan tage direkte med dig i stalden.
Tegn et abonnement HER og følg med i projektet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner