Gift fra ahorn kan passere gennem hoppens mælk

24-05-2021 07:02

Merete Haahr

Ny forskning viser, at giftstoffer som forårsager ahornforgiftning kan passere genne hoppens mælk, og udgøre en risiko for føllet 

Copyright Ridehesten.com
Giftstoffer fra Ahorn kan passere gennem hoppens mælk og påvirke føllet, viser ny forskning. Foto: Ridehesten.com/Maria Shackt
Nyheden fortsætter efter annoncen

Atypisk Myopati eller ahornforgiftning er er en alvorlig muskelsygdom, forårsaget af bladene eller frø fra ahorntræer, og som kan være dødeligt for heste. Det er en sæsonbetinget sygdom, som opstår særligt i foråret og efteråret, hvor hestene spiser et giftstof, som kaldes Hypoclycin A, som findes i ahorn. Giftstoffet findes specielt i de små spirer fra træerne om foråret eller frøene om efterår.

Det er en sygdom, hor der er set en alvorlig stigning i antallet af tilfælde, både i Nordeuropa, England og USA, og specielt unge heste er mere udsatte for sygdommen, eller heste som græsser på nedbidte folde.

Symptomerne på ahornforgiftning er muskelstivhed og muskelrystelser, hesten virker nedtrykt og tøver med at bevæge sig, og den kan have svært ved at stå oprejst . Nogle heste sveder meget, de har en høj hjertebanken, og urinen er mørk med en rødlig farve.

Ring til dyrlægen snarest muligt, hvis du oplever tegn på forgiftning

Forskere opdagede fornyligt et tilfælde i Tyskland hos en hoppe og et nyfødt føl. Hoppen havde græsset på en fold i nærheden af en række ahorntræer.

Professor Johanne Sanders og hendes samarbejdspartnere i Hannover undersøgte sagen og udarbejdede en rapport, som er offentliggjort i bladet Journal of Veterinary Internal Medicine.

Copyright Ridehesten.com
Ahorn. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne analyserede en prøve af hoppens mælk for giftstoffet Hypoglycin, som er det stof, der forårsager ahornforgiftning. Forskerne undersøgte også frostmælk fra hopper fra seks forskellige steder i Tyskland.

De fandt små doser af hypoglycin, men store mængder af et stof, der kaldes MCPG (Methylene cyclopropylformyl Coa) i mælken fra hopperne.

Høje mængder af  et stof der kaldes Acylcarnities, som er et tegn på skader på fordøjelses systemet blev også fundet i hoppens mælk.

Forfatterne peger på, at mælken var malket ud fra hoppen efter, at den var fjernet fra den forurenede mark, og  de mener, at mængden af Hypoglycin A ville have været større, på det tidspunkt da de stod på marken, og hvor hoppens føl diede. 

Forskerne konkluderede, at giftstofferne fra ahorn også passerer gennem hoppens mælk, og de sætter spørgsmålstegn ved om det også passeres gennem andre pattedyr, som f.eks. køer, geder eller får.

Fundene kan også have betydning for mennesker, idet hoppemælk bliver brugt i stor udstrækning i Asien.  Stoffet kan også udgøre en risiko for børn, der bliver ammet, eller børn som får hoppemælk i stedet for modermælkserstatning. 

Kilde: Journal of Veterinary Internal Medicine.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner