Niels Clemmensen
Brandbægere indeholder giftstoffet pyrrolizin-alkaloid, som er skadelig ved indtagelse i store mængder - Dette vil kunne medføre nedsat leverfunktion og i værste fald død.
Heste er meget følsomme for forgiftning af vårbrandbæger. Der har været akutte forgiftninger, men snigende kronisk forgiftning er mere almindeligt, hvor hesten over en længere periode på 6-8 uger, indtager 50 -100 gr. daglig. Denne dosis er toksisk, det vil sige, at den fremkalder forgiftningssymptomer. Hesten vil i løbet af perioden tabe sig, den vil blive slinger og kan vandre hvileløs rundt.
Som følge af nedsat leverfunktion, vil man i nogle tilfælde kunne se fænomenet fotosensibilisering, hvor de hvide hårpartier i pelsen vil blive mere følsomme overfor sollys. Det kan resultere i rødme og hævelser, og kan i værste fald udvikle sig til en åben hudbetændelse, hvor huden ligefrem kan falde af.
For at få et akut dødeligt tilfælde skal hesten æde omkring 5% af sin legemsvægt, hvilket svarer til ca. 20 kg af planten. Dette er ikke særlig sandsynligt.
Man har undersøgt hestes evne til at undgå at æde planten. Generelt er heste meget individuelle i valg af græsningsemner, og der er en klar tendens til at undgå giftige planter, men på marker med en massiv forekomst vil heste ikke kunne undgå at æde brandbægerplanterne. I hø og ensilage kan heste ikke fravælge Vårbrandbæger.
Udseende
Opret, glat, fra grunden grenet, oftest noget hvid lodden stængel, 20-40 cm høj. Bladene er aflange, kruset, fjerfligede og opadtil delvist stængelomfattende. Kurvene er et par cm brede og sidder i halvskærme i toppen af stængel og grene. De tungeformede randkroner er gule ligesom de rørformede skivekroner. De ydre kurvblade er kun halvt så lange som de indre.
Planten er meget tidligt i vækst om foråret og blomstrer i maj og juni. Frøene har en stor fnok bestående af hvide, silkeagtige hår. Den veludviklede fnok betyder, at frøene spredes over store afstande.
Se mere på Seges, hvor der også kan læses om andre giftige planter
