Det er smertefuldt og ubehageligt for hesten af få en kemisk solskoldning. Derfor skal man undgå visse plantearter.

Heste på græs, som spiser alsikekløver, pericon eller vild pestinak kan være så uheldige, at de udvikler såkaldt fotosensibilitet. Det er en lidelse, som opstår, fordi de nævnte planter indeholder skadelige stoffer, der påvirker leverens evne til at nedbryde de giftige elementer. Det resulterer i, at de giftige stoffer ikke bliver udskilt fra leveren, men derimod ophobes i blodet, hvorfra det i sidste ende kommer ud i huden. I kombination med sollys kan de skadelige stoffer giver kraftige reaktioner – såkaldt fotosensibiltet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fotosensibilitet ikke er en almindelig solskoldning, men en inflammatorisk reaktion i huden på hesten, som er fremkaldt på grund af en kemisk reaktion i cellerne hos hesten. Selv i gråvejr kan hesten efterfølgende reagere på solens UV-stråler.

Se, efter følgende tegn på fotosensibilitet:

• Hesten bliver urolig, når den er ude i sollys. Den vil søge skygge.
• Huden begynder at klø meget voldsomt på hesten.
• Hestens hus bliver rød og hævet. Specielt ses reaktionerne på de områder, hvor huden ikke indeholder så meget pigment. Det vil sige: Næsebor, ører, øjenlåg, ben, og hvide aftegninger. Derudover også ved yveret på hopper og haleroden samt andre steder, hvor hårlaget er tyndt.
• Hestens hud på de angrebne områder danner blærer, væskende sår og i sidste ende sårskorper.

Sådan hjælper du din hest med kemisk solskoldning

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis din hest kommer på græsfold om natten og stald om dagen. På den måde forebygger du, at solens ultraviolette stråler skaber problemer for din hest. Inde i stalden skal hesten være i skygge, da det såkaldt langbølgede lys, som starter reaktionen, kan passere vinduesglas.  Derudover er det en god idé med et læskur på folden, hvor hestene kan søge skygge fra solen.

Hesten kan med fordel beskyttes med bandager på de udsatte hudområder. Hvis skaden er sket, kan man behandle de skoldede områder med salve og blødgørende liniment. Forebyg, at hesten får en kemisk solskoldning ved at sørge for, at der ikke findes alsike-kløver, vild pastinak og pericon på dens græsmark.

Vild pastinak, pericon og alsikekløver

Man ved, at heste der græsser på marker med alsikekløver, er i særlig risiko for at udvikle udslet på de lyse områder uden pigment på kroppen. Man mistænker, at det hænger sammen med, at kloryfyl fra planten ophobes i leveren, så den ikke kan nedbryde stoffet. Alsikekløver er let at bekæmpe, men hvis den først er plantet, vil den komme igen året efter, og derfor kan det være nødvendigt at pløje marken.

For vild pastinak gælder det, at planten indeholder stoffet furanokumariner, som kan give hesten udslet på huden, når hesten udsættes for sollys. I de senere år har vild pastinak været skyld i flere tilfælde af fotosensibilitet hos heste. Man finder planten langs veje og på overdrev. Pastinakken er en gul skærmplante, og dem er der ikke så mange af. Derfor er vild pastinak let at genkende.

Prikbladet pericon kan også give hesten problemer med lysfølsomhed. Man kalder lidelsen for hyperricisme, og den er kendetegnet ved, at man kan se skader på hestens hud, men ingen på hestens lever og nyre. Planten indeholder stoffet hypericin, som kan føre til lysfølsomhed. Hvis hestens hud ikke udsættes for sollys, er stoffet uden virkning. Pericon kan findes på vilde naturarealer, ældre græsmarker og på overdrev. Man ser den blomstre i slutningen af juli måned og kan kende den på de små gule blomster, hvorfra man kan presse rød saft, hvis man trykker knoppen.

Kilde: SEGES