Anna Pørtner
Ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com er den 10-årige fjordhestehoppe Østerskov's Ribena, som med sit karakteristiske udtryk og stærke personlighed hurtigt har fanget købernes opmærksomhed. Den smukke grå hoppe måler 144 cm og er efter Trollfin med Rimbo som morfar.
Selvom interessen har været stor, er salgshistorien om Ribena allerede ved at få sin afslutning. Ifølge ejer Thea Hjulmand er hoppen nemlig tæt på at være solgt efter en meget kort periode på markedet. Ribena blev af nuværende ejer købt som 4-årig, og siden da har hun både været avlshoppe og en del af familiens hverdag. Det er en hest, der i den grad har sat sit præg hjemme.
– Hun er virkelig kravlet ind under huden på os allesammen derhjemme. Knytter sig utrolig meget til sine mennesker, og man er ikke i tvivl om, at hun vil gøre alt for at gøre os glade, fortæller Thea.
Og netop hendes stærke tilknytning til mennesker er noget af det, der gør hende særlig – sammen med hendes arbejdsglæde.
– Men det der er specielt og lidt atypisk ved Ribena er, at hun er en rigtig arbejdshest! Hun ELSKER at arbejde. Hun kan stå og sove på staldgangen, men så snart man sætter foden i bøjlen – så er hun bare klar, lyder det fra Thea.
Selvom hun kræver en rytter med forståelse for hendes sensitivitet og fremdrift, beskrives hun som ukompliceret og positiv i alt arbejde:
– Hun er ALDRIG dum eller løber fra en, men hun er fremadgående og kræver en rytter, som kan hjælpe hende med at huske på, at alt behøves ikke gøres på den halve tid. Men hvis man kan hjælpe hende for sædet, så er hun utrolig let for hjælperne og en drøm at sidde på.
Ribena har i sit tidligere liv primært været brugt til avl og har fået tre føl hos sin nuværende familie, hvilket betyder, at hendes ridekarriere først for alvor er startet nu. Interessen for den talentfulde fjordhoppe har været overvældende – men måske ikke helt overraskende for ejeren.
– Jeg har oplevet en kæmpe og meget overvældende interesse for hende. Men jeg kan godt forstå det, hun er jo helt fantastisk smuk. Jeg tænker umiddelbart, det er hendes meget flotte hårpragt og farve, som har skabt stor opmærksomhed. Der er jo blikfang for alle pengene.
Kombinationen af udseende, sind og potentiale gjorde, at det gik hurtigt:
– Men kombinationen af det og hendes helt fantastiske personlighed – så kan jeg godt forstå, at hun hurtigt blev afsat. Der var rigtig mange henvendelser, men vi var heldige at ved 2. fremvisning kom der nogle helt fantastiske mennesker.
Salget skyldes et ønske om at nedskalere hesteholdet i familien, hvor avl og drift fylder meget.
– Ribena sælges fordi mine forældre skal skære ned i hesteholdet… Vores heste fortjener opmærksomhed og ubetinget kærlighed, afslutter Thea.
Efter en kort periode i gang som ridehest er Ribena nu på vej til sin nye bedste ven efter en meget kort stund på Ridehestens store salgsportal.
Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com.
Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.
Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest.
Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.
Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.
Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms.
Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com