Thomas Bach Jensen
Fra Nordjylland forlyder det, at Engbrandbæger i hø her i sommer har været årsag til alvorlig forgiftning, som resulterede i 2 døde heste. Engbrandbægeren vokser særligt på frodige, halvfugtige enge og findes udbredt i hele landet.
Planten er 30-100 cm høj med stive, seje stængler og kraftige rødder. Tilhører kurveblomstfamilien og har gule blomster, der er samlet i en halvskærm. Bladene er fjersnitdelte med brede afrundede flige. Når blomsterne er sprunget ud ses tungeformede udstående randkroner. Engbrandbægeren blomstrer i juli-september. Blomstringen sker først i plantens 2. leveår. Indholdet af de giftige alkaloider (PA stoffer) angives til at være højest i juni-september, hvorefter indholdet af de giftige stoffer falder lidt.
Engbrandbægeren regnes for den giftigste af brandbægerne. De forskellige brandbæger arter kan krydsbestøve hinanden, og der kan opstå krydsninger mellem arterne, som kan være svære at artsbestemme, men alle brandbægerne er giftige.
Indholdsstoffer
Brandbægerne har en bitter smag og græssende dyr undgår normalt planterne, men enkelte dyr kan få smag for planten og målrettet afbide denne, hvilket bl.a. er set ved heste.
Planten indeholder et alkaloid, der ikke i sig selv er giftigt, men som nedbrydes til de meget giftige PA stoffer i dyrenes fordøjelsessystem, hvilket giver anledning til varige leverbeskadigelse ved blandt andet at forhindre levercellerne i at dele sig. Giftvirkningen holder sig i brandbægere, der bliver konserveret i hø, wrap eller ensilage, hvorimod den bitre smag forsvinder og forgiftning via grovfoderet er derfor langt mere almindeligt end via de friske planter. Giften bliver op akkumuleret dvs. giftstofferne ophobes i organismen til dødelig dosis nås, selv om dette sker over en lang periode.
Brandbægerforgiftning hører til de mest udbredte planteforgiftninger hos husdyr og særligt heste er meget følsomme overfor giftstofferne. I en dansk undersøgelse blev der observeret forgiftning hos heste, der blev fodret med 500gr vårbrandbæger dagligt i 3 uger. Ved engbrandbæger er de toxiske mængder væsentligt mindre.
Kvæg kan også blive forgiftet af brandbægere men er ikke så følsomme overfor giftstoffet i brandbægerne, som tilfældet er for heste. Får er ikke nær så følsomme for forgiftning med engbrandbæger, som tilfældet er kvæg og heste. Undersøgelser med får har vist, at de kan tåle 10 gange mere engbrandbæger end tilfældet er for kvæg uden, at der opstår forgiftning. Dette skyldes, at fårene har en anden afgiftningsmekanisme i leveren end kvæg,
Generelt undgår dyrene at æde engbrandbæger, men ved græsmangel kan de blive ædt på trods af deres ringe smagelighed, og enkelte dyr kan ligefrem få smag for den bitre plante. Det største problem med engbrandbæger opstår ved fodring med hø, wrap og ensilage, hvor dyrene ikke har nogen mulighed for, at fravælge de giftige planter
Symptomer
Ved akut forgiftning hos hest ses, at hesten går i chok, sveder og puster får en usikker gang og mister orienteringsevnen. Behandling skal indsættes hurtigt.
Ved en kronisk forgiftning er et meget almindeligt symptom på brandbæger forgiftning, at hesten vakler usikkert rundt, presser hovedet mod væggen eller trykker hovedet mod jorden og mister appetitten. Forløbet ved den kroniske forgiftning er ofte langvarigt over flere måneder, hvor det tit ender med, at hesten dør eller må aflives.
Ved blodprøver vil leverværdierne være forhøjede, ligesom leverfunktionen vil være abnorm.
Forebyggelse og bekæmpelse
Brandbæger forgiftning kan forebygges ved, lige så snart planternes observeres, at fjerne disse, inden de sætter frø, så antallet af brandbægerplanter til næste år ikke accelererer. Planterne skal helst rykkes op og fjernes helt fra marken. Man skal ikke lade planterne ligger tilbage på marken, da disse stadig er giftige når de er visnet og tørret, hvorimod den bitre smag, som normalt gør, at dyrene ikke æder planten, forsvinder.
Omkring kemisk bekæmpelse bør man kontakte en planteavlskonsulent.
/SEGES.
