Thilde Alsing
Mange heste nyder i øjeblikket sommervejret på græsfolde, men der er grund til at holde øje med sommerfoldene. Ifølge Landbrugsstyrelsen har forekomsten af planterne engbrandbæger og vårbrandbæger de seneste år været tiltagende.
Juli og august er højsæson for engbrandbæger, der ligesom vårbrandbæger kan forårsage både akutte og kroniske forgiftninger hos hestene. Som oftest vil heste have tendens til at undgå giftige planter, når de græsser, men på folde med stor forekomst af de giftige planter, vil hestene have svært ved at undgå dem.
Magre græsfolde, hvor hestene mangler noget at spise, kan også drive hestene til at indtage giftige planter. Den tidlige sommers høje temperaturer har mange steder i landet skabt en lav vækst i græsset. Der er derfor grund til at være opmærksom på, om hestene mangler græs og eventuelt søger mod de giftige planter.
Genkendelse og forekomst
Engbrandbæger og vårbrandbæger tilhører kurveblomstfamilien, som er kendetegnet ved deres gule blomster formet i en halvskærm. Planterne kan ofte ses enkeltstående på marken og kan blive mellem 30 og 80 centimeter høje. Engbrandbæger blomstrer fra juli til september, mens vårbrandbæger blomstrer i maj til juni.
Begge brandbægerarter indeholder alkaloider, der ved indtagelse er giftigt for heste og andre husdyr. Stoffet bevarer sin giftighed selvom planten tørres eller ensileres, og brandbægerarterne udgør derfor også en risiko, hvis den findes i hø, wrap eller ensilage. Indtag af giftstoffet vil kunne medføre nedsat leverfunktion hos hesten, som kan have alvorlige og varige konsekvenser.
Vær opmærksom på symptomer
Akut brandbægerforgiftning sker som følge af indtagelse større mængder af brandbæger. Symptomerne ved den akutte forgiftning kan ses ved, at hesten går i chok, sveder, puster, mister orienteringsevne og ryster. Tilstanden kan medføre død, men denne form for forgiftning er dog sjælden.
Den kroniske forgiftning er mere almindelig, idet indtag af brandbæger gennem grovfoder kan være svært at opdage. Plantens bitre smag forsvinder ved konservering, og hesten kan derfor komme til at spise planten ved fodring af grovfoder med brandbæger. På den måde kan en ophobning af giftstofferne opstå over længere tid.
Symptomerne ved kronisk forgiftning kommer til udtryk ved, at hesten bliver hvileløs, får slinger, og udviser sløvhed, vægttab, udspilet bug og gule slimhinder.
Brandbægerforgiftning ender ofte med aflivning, da der endnu ikke findes en modgift.
Forebyggelse er nødvendigt
Brandbæger på hestefolde er et voksende problem, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at iværksætte forebyggende tiltag. For at bremse en yderligere vækst kan man forsøge at forhindre frøspredningen ved at slå brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer, når blomstringen er begyndende. Det kan også være hensigtsmæssigt at give brandbægerarterne konkurrence ved at bruge en frøblanding med kløver på brakmarker.
Hvis planterne forekommer på foldene, er det en god ide at rykke dem op med rod og fjerne dem helt fra folden.
Hvis du mistænker, at din hest har fået en forgiftning, bør du kontakte dyrlægen med det samme. Dyrlægen kan finde det gavnligt at se den plante, som du mistænker, har udløst forgiftningen, så gem gerne et eksemplar.
Kilder: Landbrugsstyrelsen, SEGES, Netdyredoktor.
