Camilla Tiefensee Schrøder
Den gule og giftige brandbæger, som kan være ganske farlig for græssende dyr, er ikke et nyt syn i det danske sensommerlandskab, men der er kommet flere af dem. Særligt engbrandbægeren har udbredt sig rundt omkring på marker og i grøftekanter påpeger Økologiforeningen.
– I 90'erne så vi store problemer med vårbrandbægeren, men engbrandbægeren er det største problem nu. Den er mere giftig end vårbrandbægeren, så det er uheldigt, siger Carsten Markussen, som er konsulent i Økologiforeningen.
Når græssende dyr bliver forgiftet af brandbægeren skyldes det giftstoffet pyrrolizin-alkaloid, som er skadeligt ved indtagelse i større mængder, hvor det vil kunne medføre nedsat leverfunktion og i værste fald død.
Bestanden bør reguleres
Nogle få planter på marken er ikke en stor trussel ifølge Carsten Markussen. Men hvis man ikke fjerner dem, så spreder de en masse frø, og så bliver det sværere at kontrollere dem.
– Planten er ikke som sådan farlig for dyrene, hvis de har andet at æde. Men hvis ikke man passer på, så bliver problemet større og større. Vi frygter, at der bliver flere og flere, og at det breder sig til andre marker rundt omkring, siger Carsten Markussen, som opfordrer til, at man slår dem ned, inden de begynder at blomstre i juli.
Men det er ikke kun private markejere, der skal holde øje med deres planter.
– Kommunerne kan også hjælpe ved at sørge for at slå de arealer, de forvalter, så de ikke kaster frø. Vejle Kommune har indgået et samarbejde med landmændene om at få fjernet brandbægeren, og det vil vi også opfordre andre kommuner til, siger Carsten Markussen.
Farligt i hø
Det største problem ved brandbægeren er, at den er lige så giftig, når den optræder i tørret form i hø og ensilage i hestenes vinterfoder, som den er på marken. I frisk tilstand undgår de fleste heste normalt at æde planterne på grund af den bitre smag, men i tørret form forsvinder smagen, og dermed bliver den mere spiselig for hestene.
Der kan dog også være en risiko på folden. Hvis der er mange brandbægerplanter på folden, bliver de knækket af hestene i deres færden rundt på marken, og så er der risiko for, at hesten kommer til at æde de tørrede planter. Det ses også ved græsmangel, at heste æder friske brandbægere.
Ridehesten kommer med råd til, hvordan man bekæmper planten i novembernummeret fra 2015:
Bekæmp planten
Det er vigtigt, at man er kritisk på sine græsningsarealer og holder øje med, om der dukker giftige planter op og får dem fjernet. Planterne skal fældes og brændes. Bekæmp vårbrandbæger i rent græs om foråret med 1,5-2 liter Starane 180 eller 2-2,5 liter MCPA pr. ha. Brandbæger er meget giftige for heste og alene i England dør 500 heste årligt som følge af brandbægerforgiftning. Her i landet har der været akutte forgiftninger, men mere almindeligt har været snigende kroniske forløb.
Der er udført forsøg, hvor indhold af 10 % engbrandbæger i foderet, som bestod af lucernehø, har givet forgiftning inden for 50-150 dage. I en dansk undersøgelse blev der observeret forgiftning hos heste, der blev fodret med 0,5 kg. vårbrandbæger pr. dag i 21 dage.
Læs mere om eng- og vårbrandbægeren og symptomerne på forgiftning i Ridehesten nummer 11 fra 2015.
