Giftig bane i 7-års finalen

30-08-2015 16:04

Britt Carlsen

Den 140 cm høje finalebane i Dansk Hesteforsikrings Cup udfordrede i høj grad rytterne i dag og det i kombination med nervøsiteten kostede mange fejl

Tre ryttere kom til dagens 7-års finale uden fejl. Stine Cassøe Jakobsen og Conchillo e. Churchill, der har haft en særdels god sæson i år, måtte noteres for 8 fejl i dag, men det skulle vise sig at række til en andenplads, for gårsdagens vinder Rikke Vingborg og Rayon de Soleil e. Hogwart fik et stop og så løb der tidsfejl til, og hun gled ned på femtepladsen. 

Den rytter, som klarede opgaven bedst i 7-års finalen var Robin Grauff Jacobsen og Chassé e.Cosmeo, de klarde banen med blot et enkelt nedslag, og det i kombination med deres fejlfrie ridt lørdag gav dem sejren og de 5000 kr. fra Dansk Hesteforsikring. 
Sofie Bøgelund og avlshingsten Volstrups Cash e. Volstrups Casillas fik en tidsfejl første dag men måtte indkassere 8 fejl i dagens klasse, men det sendte dem ind på tredjepladsen. 

Der er ingen tvivl om, at banerne som møder rytterne ved UVM på Zangersheide vil være særdeles udfordrende, men her på Vilhelmsborg har banebygger Erling Simonsen heller ikke lagt fingrene imellem så ryttere og heste har stiftet behendtskab med kravene der vil møde dem om godt to uger i Belgien.
Det var derfor ikke overraskende at UVM deltagerne skulle findes blandt rytterne i topkampen:

Duble/Maria Hjorth Frederiksen
Volstrups Cash/Sofie Bøgelund
Conchillo/stine Cassøe Jacobsen
Chassé/Robin Grauff Jacobsen
1. reserve Handybeat/Robin Grauff Jacobsen
2. reserve Caletta S/Christian Vang-Lauridsen

Se resultatet af klassen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner