Landsholdet er klar til Drammen

02-06-2025 06:20

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge skal det danske landshold ride efter point ved Longines EEF Series Nations Cup-stævnet i norske Drammen, hvor de igen skal konkurrere mod de andre hold i region nord om point frem mod årets semifinale, der afholdes senere på sommeren

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen med Katrinelunds Satisfaction. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske landshold havde for et par uger siden stor succes ved Longines EEF Series Nations Cup-stævnet på hjemmebane hos Stutteri Ask. Her sikrede holdet bestående af Caroline Rehoff Pedersen, Andreas Schou, Zascha Nygaard Lill og Søren Møller Rohde (reserve Laura Baaring Kjærgaard), sig sejren og dermed det maksimale antal point frem mod semifinalen, der afholdes i franske Deauville i juli. Mere præcist fra den 18.-22. juni.

I denne uge går det igen løs for det danske landshold, når der skal rides om point i Drammen, Norge. Det er efter stævnet i Norge, at det står klart hvilke hold fra region nord, der får plads til årets semifinale, hvor de fem bedste fra regionen tørner sammen med de bedste hold fra region vest. Fra semifinalen går de fem bedste hold videre til finalen, hvor de møder de fem bedste hold fra den anden semifinale. Finalen afholdes fra den 4.-7. september i Avenches, Schweiz. Læs mere om EEF Series her.

Copyright Ridehesten.com
Tina Lund med Londons de Muze. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk landshold klar
I Drammen er der syv danske ryttere til start i CSIO3* og det er fire af disse ryttere, der kommer til at dyste om point i Nations Cup-klassen, der afholdes lørdag eftermiddag og aften. Det danske landshold i Drammen består af i alt fem ryttere, hvor af de fire kommer til at ride Nations Cuppen, mens femtemanden er med som reserve. Holdet består af Emil Hallundbæk, Christian Jansen, Kasper H. Hansen, Theodor Linde og Tina Lund.

Der kommer i alt 13 nationer til start i Nations Cuppen, men det er kun de syv af dem der tilhører region nord, som er dem der dyster om pointene ved stævnet i Drammen.

Følg stævnet i Drammen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner