Anna Pørtner
Det første der fanger øjet, når man kaster et blik på Kilgast's Dimitri, er hans smukke udstråling. Den 8-årige pinto vallak der i daglig tale går under navnet Dimse er en hest med masser af charme og karakter, og det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at han i denne uge er ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com.
– Han er en hest med masser af gåpåmod, der elsker at arbejde. Han har altid ørerne fremme og lyst til at være med. Men det, der virkelig kendetegner Dimse, er hans kæmpe personlighed, fortæller Marie-Luise om den billedskønne vallak.
Dimse er primært blevet brugt til dressur, hvor han har gået op til LA-niveau, men han vil også gerne tage et spring i ny og næ. Derudover elsker han en god tur i skoven og vigtigst af alt - en god portion opmærksomhed. Han beskrives af nuværende ejer som en rigtig nussehest, der elsker hygge i stalden.
– Han løfter overlæben og smiler, når han vil have opmærksomhed, og han føler dig gerne rundt i stalden som en lille hund. Han elsker at blive nusset og få en godbid, og han vil gerne være med i det hele. Det er umuligt ikke at blive glad i låget, når man er omkring ham, fortæller Marie-Luise.
Det er derfor også med tungt hjerte, at han nu skal sættes til salg, men det er faktisk også én af årsagerne hertil. Marie-Luise fortæller, at Dimse elsker at være i centrum og være med i alt, og da hun skal starte på uddannelse i slutningen af sommeren, er det blevet tid til, at han nu skal videre til et nyt menneske, der kan give ham den tid, han fortjener.
– Han trives bedst, når der er nogen omkring ham, der nyder hans selskab lige så meget, som han nyder deres.
Marie-Luise beskriver Dimse som en hest, der har en helt speciel personlighed med et glimt i øjet. Blandt andet er én af hans spidskompetencer at lege med sin vandkop, og Marie-Luise indrømmer da også, at han har oversvømmet sin boks mere end én gang.
– En lille sjov detalje med Dimse er, at han står model for Catagos vinterdækkener. Fotograferne er vilde med ham. Han elsker at posere og viser sig altid fra sin bedste side foran kameraet, fortæller Marie-Luise.
Der har været rigtig mange, der har vist interesse efter Dimse kom til salg, men han har endnu ikke fundet sin nye bedste ven.
– Der har været rigtig stor interesse, det er selvfølgelig dejligt, men ikke overraskende, når man kender Dimse, afslutter Marie-Luise.
Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com.
Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.
Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest.
Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.
Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.
Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms.
Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com