Er der giftige planter i dit nye hø?

04-07-2018 12:21

Britt Carlsen

Der findes mange planter, som er giftige for heste. Nogle af dem er kun giftige, så længe de står på marken, men ikke når de høstes og tørres. Andre forbliver giftige, også når de er gemt i hø eller wrap 

Copyright Ridehesten.com
Under normale omstændigheder går hesten udenom de giftige planter, da de ikke smager godt. Hvis hesten alligevel æder planter, den normalt vil undgå, kan det være, fordi der ikke er nok græs tilgængeligt, og den derfor æder planterne af sult. Det kan også ske, at de giftige planter er blevet presset ind i hø- eller wrapballen, så hesten derfor ikke kan undgå at æde dem. Foto: Shutterstock

De gule blomster som f.eks. ranunkel og brandbæger er meget almindelige på de danske marker, og der har de seneste år været en del advarsler omkring disse planter. Begge er giftige, men deres gift virker forskelligt på hestene, og symptomerne er også forskellige.

Gift i ranunkel
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som ved tørring omdannes til anemonin. Dette stof er ikke giftigt, hvorfor ranunkel i hø ikke er giftigt. Derimod er protoanemonin stabilt i en pH mellem 4,8-8, hvilket betyder, at ranunkel fortsat kan være giftig i wrap.

Gift i brandbæger
Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizidin alkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrolderivater. Planten bevarer sin giftighed, selvom den tørres eller ensileres. Heste er meget følsomme overfor dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger, hvis de indtager brandbæger.

Der kan opstå akutte forgiftninger, men en kronisk og længerevarende forgiftning er mere almindeligt. Symptomer på kronisk forgiftning af brandbæger kan være uro, usikker gang eller slingerhed, sløvhed, presser hovedet ind mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. 
Når du køber hø eller wrap til dine heste, er det derfor en god ide, at gøre forhandleren opmærksom på, at det skal anvendes til heste, så du sikre dig, at høet ikke er høstet på en mark med fx brandbæger.
Læs meget mere i artiklen "Giftige planter" i det nyeste nummer af magasinet Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner