Kristine Ulsø Olsen
De bruges ofte som pynt på springbanen eller på dressurbanen, hvor de blandt andet pryder bogstavkasserne. Men også i stalden kan en krukke med en stedsegrøn plante bidrage med hygge og skabe miljø. Normalt vil hesten undgå giftige planter, men hen over en kedelig vinter, kan en grøn plante godt friste.
Buksbom
Buksbom er en stedsegrøn plante med små læderagtige blade, der glinser på overfladen. Buksbom kendes blandt andet fra kirkegårde, hvor den bruges som hækplante mellem gravstederne. Men da den trives godt i krukker og kan faconklippes, har planten også vundet indpas i hestemiljøet.
Rhododendron
Rhododendron er meget giftig og udgør en risiko for forgiftning både hos dyr og mennesker. Ikke desto mindre er planten uhyre populær i både haver og parker, men den har også vundet indpas i og omkring stalde og rideanlæg på grund af plantens flotte blomster og stedsegrønne blade. Det giftige stof i rhododendron kaldes ”andromedotoxin” og koncentrationen af giftstoffet er højest i plantens blade. Spiser hesten rhododendron vil symptomerne på en eventuel forgiftning typisk forekomme i løbet af seks timer efter indtagelse
Vil du vide mere? Så find marts-udgaven af magasinet Ridehesten fra 2017 frem, hvor du kan læse meget mere om giftige planter.