Sådan bekæmper du let engbrandbæger

25-04-2026 09:36

Trine Askjær-Jørgensen

Foråret er for alvor over os, og med det vælter det også frem med græs og ukrudt. På hestefolden kan det betyde, at der dukker giftige planter op, man som hesteejer bør fjerne. Én af de farlige og genstridige er engbrandbægeren. Heldigvis findes der et smart redskab til at fjerne dem. Se mere om det her

Copyright Ridehesten.com
Nu er det tid til at være opmærksom på engbrandbæger igen. Foto: Adobe Stock

Med forårets og sommerens komme begynder mange heste at gå mere ude på folden samtidig med, at græs og planter rigtigt begynder at gro i takt med stigende mængder sol og varme. Det betyder også, at du som hesteejer skal være opmærksom på, hvilke planter der gror på eller omkring din hests fold. Der findes nemlig mange planter og træer i Danmark, som er giftige for heste.

Engbrandbæger i hestefolden
En af dem er engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), som kan udgøre en alvorlig risiko for heste og ponyer. Der findes ni forskellige brandbægere, og alle er giftige. De mest kendte og giftige for hesten er engbrandbæger og vårbrandbæger. Planten er farlig både frisk og tørret og bør derfor fjernes fra folde og græsningsarealer så tidligt som muligt.

Engbrandbægerens bitre smag forsvinder, når den kommer i hestenes grovfoder, men giften findes stadig i planten. På den måde kan hesten også komme til at indtage store mængder af engbrandbæger, og forgiftning kan forekomme hele året rundt. Derfor er det også vigtigt at fjerne den fra marker, hvorfra man laver hø eller wrap.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Havens Kunst

Hvordan fjerner man engbrandbæger?
Mange hesteejere vælger manuel fjernelse som en del af den daglige foldpleje. Det er vigtigt at få hele planten med rod op for at mindske risikoen for genvækst. I mindre folde og svært tilgængelige områder kan håndredskaber være en effektiv løsning.

Der findes en ukrudtsrenser, der er udviklet til sejlivede planter som engbrandbæger. Et solidt design, gode greb og stabile fodtrin kan gøre arbejdet mere skånsomt og effektivt, mens en mekanisme til at frigøre planten letter oprydningen.

Regelmæssig gennemgang af foldene er et vigtigt skridt mod et mere sikkert græsningsmiljø for hestene.

Læs mere og køb det smarte redskab.

Fakta
Fakta om engbrandbæger
  • Latinsk navn: Jacobaea vulgaris
  • Giftighed: Meget giftig for heste
  • Farlig i: Både frisk tilstand samt i hø og wrap
  • Blomstring: Juni til september
  • Bekæmpelse: Fjernes med rod før frøsætning
Copyright Ridehesten.com
Redskabet fra Spear & Jackson kan købes hos havenskunst.dk. Foto: Havens Kunst
Fakta
Symptomer ved forgiftning med engbrandbæger
  • Ukoordinerede bevægelser
  • Gule slimhinder
  • Hesten vil presse sit hoved mod vægge o.l.
  • Hesten går i cirkler
  • Hesten kan blive blind
  • Vægttab
  • Fotosensibilisering: Hesten bliver solskoldet på områder med lyserød hud og mindre pels (typisk på mulen), men selvom den synlige skade findes i og på huden, så er det udtryk for, at hestens lever har taget skade. En alm. blodprøve med måling af leverenzymerne kan være til stor hjælp ift. at overvåge skaderne i huden.
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen