Trygge heste sover liggende

05-05-2018 13:00

Heste ligger faktisk ikke ned ret meget eller ret længe ad gangen. Det tåler deres krop ikke, så heldigvis kan de stå op og sove

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Du kan altid hjælpe hestene i stalden til at være mere trygge, ved at opføre dig fornuftigt og sørge for, at der er mest mulig ro. Utryghed behøver dog ikke være den eneste grund til, at du sjældent – eller måske aldrig- ser din hest ligge ned og sove.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Praktisk at stå op
Hestene levede jo oprindeligt vildt i naturen, og er derfor også tilpasset livet derude, hvor der lurer mange farer. En af de smarte tilpasninger, er evnen til at kunne stå op og sove. Der findes en mekanisme i alle fire ben, som låser leddene og holder hesten oprejst uden brug af nogen muskler overhovedet.
På forbenene er det en temmelig simpel mekanisme, som skyldes samspillet mellem på den måde senerne forbinder de forskellige dele af benet og så kroppens vægt, som altid vil presse benet lodret ned.
På bagbenene er det lidt mere smart. Hesten har nemlig mulighed for at låse knæskallen – og når knæet ikke kan bevæge sig, så kan hasen heller ikke – på den måde står hesten altså op og sover.
Det smarte ved at kunne stå op og sove er, at hesten lynhurtigt kan tage flugten. Den behøver ikke først at rejse sig op.

Ligger for tungt
Muligheden for flugt er ikke den eneste grund til, at hestene ikke ligger så meget ned og sover. Hestens kropsvægt er så stor, at presset på muskler og blodårer i løbet af kort tid kan blive så stort, at musklerne kan tage skade. Liggeskader sker kun, hvis hesten er tvunget til at ligge ned pga. sygdom eller lignende – og det er fordi blodtilførslen bliver begrænset.
Jo blødere og jo mere jævnt strøelsen i boksen er, desto bedre vil trykket fordele sig på hestens krop når den ligger. Men husk nu, at for meget strøelse i boksen kan betyde, at hesten lettere kommer til at ligge fast, fordi dens bevægelsesmuligheder bliver begrænset af al strøelsen.

Holder vagt
Føl smider sig altid ned og sover, når de har behov for det. Voksne heste derimod lægger sig ikke bare ned udenfor. Når hestene går i flok, er der næsten altid mindst to i flokken der står op og holder vagt, mens andre ligger og hviler. Når føllet bare går omkuld, er det fordi det trygt regner med, at mor – og de andre i flokken – passer på.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen