Christine Krogh Frausing
Skribent
Hos Nr. Hostrup og Omegns Rideklub er der stort fokus på at skabe trygge rammer for de mange specialbørn, som er medlemmer af klubben. Derfor har klubben startet et projekt op, hvor de tilbyder børnene sanseridning. Sanseridningen er for de børn, der har svært ved at fungere på et normalt elevskolehold. Det kan bl.a. være fordi, børnene har nogle diagnoser, og derfor har brug for, at de får undervisning én til én, eller højest er to elever på et hold. Her er fokus i endnu højere grad på den generelle omgang med hestene, og hvordan man arbejder med dem fra jorden fremfor at sidde på dem.
– De to ponyer, vi har købt, for det tilskud vi fik, er eminente til det her formål. Den ene af ponyerne kunne bruges med det samme, også til at ride på, mens den anden kun er 3 år og derfor kun bruges til jordtræning lige nu, indtil han er tilredet. De er begge omkring 125cm, hvilket er helt perfekt til vores specialhold, da vi simpelthen har indset, at vores andre elevskoleponyer er for store til, at børnene føler sig trygge ved at lave jordarbejde og agility med dem, fortæller sekretær i Nr. Hostrup og Omegns Rideklub Lea Ildved.
Trygge rammer
Klubben fandt hurtigt ud af, at tryghed er det vigtigste, når det kommer til deres specialhold, og derfor har de også planer om at bygge en rotunde, da et ridehus kan føles stort og utrygt for sanserytterne.
– Rotunden vil betyde, at vi kan skabe mindre og trygge rammer for de ryttere, der er utrygge ved at være i et stort ridehus. Derudover har vi brugt det resterende beløb fra tilskuddet samt nogle af klubbens egne penge på at købe udstyr til sanserytterne. Vi har bl.a. bestilt en voltigeringsgjord, da vi rider meget uden sadel på disse hold, fordi eleverne skal sanse hesten og dens bevægelser. Og så har vi købt agilityudstyr, som vi netop kan bruge ved jordarbejde og til sanseridningen, forklarer Lea.
Fastholder også de større elever
Men de to nye ponyer har ikke kun været til gavn for klubbens specialhold. Klubben har nemlig inkluderet nogle af de større børn fra de andre hold i ponyernes tilvænning til elevskolen og givet rytterne mulighed for at hjælpe til på specialholdene. Det har skabt et helt særligt engagement hos rytterne, at de har fået den slags opgaver og ansvar.
– Det har givet et sammenhold på tværs af holdene, at vores store elever hjælper de andre elever. Det får dem til at føle ejerskab for projektet, og de dedikerer sig på en helt anden måde end førhen, afslutter Lea