Britt Carlsen
– Man får et helt særligt forhold til de heste, man har rejst sammen med. Jeg har haft så mange oplevelser med Jojo AZ. Sammen med ham har jeg været på en helt særlig rejse, og det gør det også specielt hårdt at sige farvel, indleder Agnete Kirk Thinggaard. Hun måtte i går tage den tunge beslutning at lade Jojo sove ind på Højgaard Hestehospital, hvor dyrlægerne hjalp hende til at tage beslutningen.
I lørdags var han en lille smule syg, med forhøjede infektionstal, som han blev behandlet for. De næste par dage var han frisk og sig selv igen, men tirsdag måtte Agnete køre ham på hestehospital, for der blev han pludselig markant værre. Dyrlægerne gik i gang med at undersøge ham, imens kørte Agnete til træningssamling, men knapt var hun kommet til Anna Kasprzaks træningscenter i Haderslev, før telefonen ringede med besked om, at Jojo var så syg, at dyrlægerne vurderede, der ikke var noget at gøre.
Agnete hastede til Højgaard, og fik sagt et sidste farvel til hendes partner gennem de seneste 7 år.
– Det var ikke sådan han skulle herfra. Jeg tænkte, at en eller anden dag, når han var blevet rigtig gammel, så ville han sove ind ude på folden. Han skulle ikke fra Julianelyst, så det er ærgerligt, at han ikke blev aflivet herhjemme, siger Agnete. Hun bad dyrlægerne finde årsagen til Jojos pludselige sygdom. Det viste sig, at han havde en stor flænge i mavesækken, så affaldsstoffer og bakterier har sivet ud i hans krop. Hvorfor den er opstået, er et mysterium. – Det gav noget ro i forhold til, at vi så vidste, vi ikke kunne have reddet ham på nogen måde, siger Agnete.
Dagen derpå er Agnet fortsat meget mærket af sit tab. – Der bliver forfærdelig tomt i hans boks i stalden. Han havde en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg ville sådan ønske, han havde fået mange gode år som pensionist.
Afsked i Boxen
Agnete valgte at pensionere Jojo fra sporten på et tidligt tidspunkt. Han var 16 år, da publikum tog et følelsesladet farvel med Jojo ved World Cup stævnet i Herning for et år siden. Planen var at give ham mange gode år som pensionist hjemme på Julianelyst. Han er blevet redet af en staldpige, så han har været glad og tilpas. Han har hygget sig på folden, og sådan skulle det gerne have været de næste mange år.
– Jeg er glad for vi fik den fantastiske afslutning i Boxen sidste år. Det var rørende og en perfekt afslutning på hans karriere, og noget jeg syntes er dejligt at se tilbage på nu, siger Agnete. Jojo har været staldens stjerne, og med sig milde sind og gode temperament blev han hurtigt alles yndling.
Han fik mig til at turde drømme
Agnete var en del af ungdomslandsholdet i dressur, men hun tog en pause fra sporten, hvor hun blev mor til tre dejlige piger, og så var det igen tid til at finde ridebukserne frem. Efter et år i sporten fandt hun Jojo, og det var først da hun fik ham, Agnete begynde at drømme om Grand Prix.
– Jeg red min første Grand Prix efter en måned, og efter to landsstævner kom jeg afsted til mit første internationale stævne. Jeg havde to helt fantastisk fede World cup sæsoner med ham, inden vi kom på landsholdet, og så tog det rigtig fart. Jeg har haft store oplevelser med ham. Han har været så stabil og sikker, og han har lært mig at komme gennem programmerne. Det er helt særligt at få lov til at have en læremester som ham.
– Han gav mig mod til at drømme om landsholdet og store mesterskaber. Han viste mig, det var en mulighed at gå efter det.
Sammen med Jojo har Agnete haft fantastiske oplevelser. Hun har svært ved at pege på en enkelt, der er bare mange. OL i Rio var en fantastisk oplevelse, men ikke med vores bedste præstation, erkender Agnete. De to World Cup finaler, som de nåede sammen, var en stor oplevelse at være en del af.
– Jeg red min første kür i Saumur, det var en helt vild oplevelse at ride det første gang. Og første gang jeg red til høje procenter var i Lyon. Det står også lysende klart for mig, det år jeg red over 80% ved DM, og i det hele taget har det været vildt fedt at ride DM og World Cup i Boxen, erindrer Agnete.
– Publikum har altid være med os, det har været helt overvældende at opleve publikum klappe inde i programmet i min kür. Det er fedt, at han har fået det frem i publikum.
– Det var bare for tidligt han gik væk, men jeg er glad for, jeg var hos ham til det sidste. Det var vigtigt for mig, slutter Agnete Kirk Thinggaard.
